Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. Nogle Dage i Land
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
lagde Beslag paa en stor Del af vor Tid, Noget,
som der forresten ikke var Grund til at ærgre sig over.
Jean holdt bestandig Oje med Ned. Harpunereren
blev ved at gaa fremad, og under sin Vandring gjennem
Skoven plukkede han med sikker Haand en Mængde
fortræffelige Frugter for at fuldstændiggjøre sit Forraad.
,,Naa, spurgte Jean, nu mangler der jo ikke mere
Noget, Ned?
— Hum! svarede Kanadieren.
— Hvad for Noget, er man ikke tilfreds endnu?
— Alle disse Planter kunne ikke danne et Maaltid,
svarede Ned. Det er kun Slutningen af Maaltidet,
Deserten. Men Suppen, Stegen?
— Ja paa min Ære, sagde jeg, Ned har lovet
os nogle efter min Mening temmelig problematiske
Kotteletter.
— Hr. Professor, svarede Kanadieren, Jagten er
ikke endt endnu, for den er ikke engang begyndt. Taal-
modighed! Til Slutning vil vi nok møde et eller an-
det Dyr med Fjer eller Haar, og hvis det ikke
netop skeer paa dette Sted, saa skeer det paa et
andet . . .
—- Og hvis det ikke skeer idag, saa skeer det
imorgen, tilfojede Jean, for nu tør vi ikke gaa alt
for langt bort. Jeg foreslaaer, at vi vende tilbage
til Baaden.
— Hvad? Allerede! skreg Ned Land.
— Vi maa være tilbage, før det bliver Nat,
sagde jeg.
——— Men hvad er Klokken da? spurgte Kanadieren.
—- Klokken er i det Mindste To, svarede Jean.
«..—.-—-—— ——..-—»———-,«k.« -«- . -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
