Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Sargasso-Søen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
høver ikke mindre end tre Aar for at tilbagelægge
sit Løb.
Sargassosøen bedækket hele den sunkne Del af de
Gamles Atlantis. Adskillige Forfattere have endogsaa
antaget, at de talrige Planter, hvormed den er over-
saaet, ere blevne løsrevne fra Prairierne paa de Gam-
les Kontinent. Sandsynligere er det imidlertid, at
disse Græsvcexter og Tangarter ere blevne rykkede bort
fra Evropas og Amerikas Kyster og af Golfstrømmen
førte lige til denne Zone. Det var denne sidste An-
tagelse, der bragte Columbus til at. formode Tilvæ-
relsen af en ny Verden. Da den store Opdagers Far-
tøjer kom· til Sargassosoen, kunde de kun med stor
Vanskelighed sejle igjennem disse Planter; til Besæt-
ningernes store Forskroekkelse behøvede de hele tre Uger
for at passere dem.
Saaledes var denne Egn, som Nautilen besøgte,
en Maatte, vævet af Alger og Havtang, saa tyk, saa
tæt, at et Fartøjs Forstavn havde stor Møje med at
rive den i Stykker. Kaptajn Nemo, der ikke vilde
vikle sin Skrue ind i denne græsbevoxede Masse, holdt ’
sig paa en Dybde af omtrent en halv Snes Fod un-
der Havsladen.
Navnet Sargasso kommer af det spanske Ord
sakgazzo, der betyder Havtang. De uendelige Plante-
masser dannes ogsaa hovedsagelig af Havtang
Og Aarsagen til, at disse Vandplanter samle sig
i det atlantiske Havs rolige Vande, er ifølge den lærde
Maury, Forfatteren til Geographje physique du globe
følgende:
»Den Forklaring, som kan gives — siger han —
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
