Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Fra Kap Horn til Amasonfloden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
kamps sidste Time. Al min Erkjendtlighed kunde ikke
gjengjælde en saadan Hengivenhed.
»Men, Hr. Professor, svarede Ned Land, er det
værd at tale om! Hvad Fortjeneste have vi af det!
Ingen! Det var kun et arithmetisk Spørgsmaal:
Deres Liv var mere værd end vort, og derfor burde
man naturligvis først sørge for at bevare det.
— Nej, Ned, svarede jeg, De tager fejl. Jngen
overgaaer et ædelt og godt Menneske, og det er De.
— Det er godt, det er godt! svarede Kanadieren
forlegen.
— Og Du, min raske Jean, Du har lidt meget.
— Aa, just ikke saa overordenlig meget. Naar
jeg skal sige Sandheden, saa manglede jeg nogle
Mundfulde Luft, og jeg troede, at det snart vilde være
ude med mig. Men saa betragtede jeg Professoren,
som laa i Afmagt, og saa havde jeg ikke engang Lyst
til at indaande Luften, hvis jeg havde havt den.
— Mine Vennner, svarede jeg dybt rørt, vi ere
nu forenede med hinanden for bestandig, og J have
Rettigheder over mig . . . .
—— Som jeg nok skal misbruge, faldt Kam-
dieren ind.
—— Saa, hvordan det? spurgte Jean.
— Jo, svarede Ned, jeg har Lov til at føre
Professoren med, naar jeg forlader denne fordømte
Nautil.
— Vi see altsaa Sagen fra den gode Side?
spurgte Jean.
— Ja vist, svarede Ned Land, men vi maa nu
see at faae at vide, om vi skulle fejle til det stille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
