Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Rogalands Fylke - 10. Hordaland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i V. for Kirkeøen blandt Stjernerøyerne. Se N. G. N. Stavanger
Amt [1] og Amtskartet.
23. Viten paa Bandaasen opføres ligeledes af
Amtmand de Fine i hans nævnte Beskrivelse. Bandaasen er et
Fjeld paa Ombøy i Jelsa. Se Amtskartet. Her har man en vid
Udsigt over Jelsa, Hjelmeland, Nerstrand o. s. v. Viten paa
Bandaasen er den sidste paa denne Kant.
24. Bjørgaviten paa Karmøy omtales den af sidstnævnte
Forfatter, Bjørgen er en ca. 50 m. høi Bergknaus paa
Nordspidsen af Karmøy.
25. Viten paa Hodnafjell nævnes ligeledes af samme
Forfatter; men hvor dette Hodnefjell er beliggende, siger han
ikke. Der er et Hodnafjell i Skjold, og det vilde passe godt
efter sin Beliggenhed som et Vitested. Om det virkelig har været
en Vite her, har jeg forgjæves søgt Oplysning om; det synes i
hvert Fald, som om Traditionen er forsvunden.
I Høle ligger Vaarlivarden. Navnet kunde tyde paa et
Vitested, men om saa er Tilfældet, savnes Oplysning.
Som man ser ligger de faa Viter, som nævnes i Ryfylke, ude
ved Kysten; her har vi en sammenhængende Række fra
Randeberg til Nordspidsen af Karmøy og herfra til Siggen. I den ydre
Del af Boknfjord findes der dog nogle. Men hele den indre Del
af Ryfylke fra Jelsa af er blottet for ethvert Spor af Viter,
saavidt jeg har kunnet erfare. Dette synes at vidne om, at
Viterækken har standset paa Bandaasen. Hvis saa virkelig har været
Tilfældet, vil det være et Vidnesbyrd om, at Bebyggelsen ikke
var naaet ud til de indre Bygder i Ryfylke i den ældre Tid, da
Viterne ordnedes, eller at Bebyggelsen endnu var saa spredt og tynd,
at man ikke regnede med den. Senere hen, da Befolkningen var
steget tilstrækkelig, havde Vitesystemet paa Vestlandet for en stor
Del tabt sin Betydning. Det norske Ledingsvæsen forfaldt hurtig
efterat Kongemagten var gaaet over fra den gamle Kongelinie, til
Sidelinier i 1319, som ovenfor omtalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
