Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes og de undertrykte Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de Danskhedens Grænser, som er rødere, dyre-
barere og evigere end dem, der blev sat der-
ovre ved Grænsen . . .
Det er i alle Folkeslag som i det enkelte Men-
neske de eneste Grænser, Fremtiden vil regne
med, og overalt, hvor der staar Strid om dem,
vil man finde Georg Brandes i de første Rækker..
. . . Man kan ved en Lejlighed som denne
kun give et saa uhyre Livsværk i løse Rids, men
der er dog endnu et undertrykt Folk, som de
færreste tænker paa, men som Brandes mindes
paa den skønneste Maade.
Det er „Literaturens Oversete og Glemte, de
literære Kampes Savnede og Døde“.
Naar man læser den sælsomt betagende Grav-
skrift, dette Digt, som Georg Brandes tilegner den
franske, romantiske Skoles „Oversete og Glemte”,
da forstaar man, hvor nær den store Kritiker er
i Slægt med de Digtere, han skriver om.
Han har forstaaet, hvorfor „kun to eller tre
af de Hundrede, som træder ind paa Rendebanen,
naaer til Maalet“.
Han har forstaaet dette undertrykte Folk —
undertrykt i alle Tider og til alle Tider, fordi
de altid higer mod det Nye og — som han siger
— „har en Tørst efter Liv, efter rige og fine
Indtryk, som ikke læskes, som fortærer Brystet
eller Marven, og som Verden da kalder Tæring
eller Galskab”.
Skønt maa det være at skifte Sol og Vind
?
f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
