- Project Runeberg -  Opbrud /
26

(1909) [MARC] Author: Aage Madelung
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Revolutionstiden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rædselen og Lidelsen blev det almindelige.
Man vænnede sig til dem og tilpassede sig efter
Omgivelserne. Fængslerne og Galgerne tegnedes
paa Postkortene og tabte deres Nyhed. Selv Bør-
nene i Polen skød ved højlys Dag ned paa Politi
og Gendarmer. Loven og de menneskelige Straffe-
domme ophørte at være det bestemmende . . . .
For den, der ikke har oplevet de sidste Maa-
neders Begivenheder i Rusland, staar det uklart,
hvad der egentlig er sket. Jeg vil give et Indtryk
deraf ved at skildre Begivenhederne i en lille
russisk By, der er en af Stationerne paa de For-
vistes Vej.
Her foregik i det Smaa, det samme som i
de større Byer. Kun var det lettere at overse den
politiske Bevægelses Brydninger i de smaa For-
hold.
Alle Landets Partier var repræsenterede, Em-
bedsmændene og Borgerne paa den ene Side og
de Forviste paa den anden. De sidste havde altid
staael det liberale Semstwo nær, da det i de
mange Undertrykkelsens Aar havde været den
eneste officielle Opposition mod Regeringen; men
nu syntes det, at en Skilsmisse var nær forestaa-
ende, da hele den moderate Fløj af Semstwoet
havde besluttet at modtage Valg til den buly-
ginske Rigsduma.
Semstwodelegerede fra alle Egne af Rusland,
der havde kommunalt Selvstyre, havde drøftet
denne Sag i Moskwa. Glade og forhaabningsfulde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:33:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opbrud/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free