- Project Runeberg -  Opbrud /
43

(1909) [MARC] Author: Aage Madelung
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Revolutionstiden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nu er det sagt Eder, og I ved det! . . . . Det
kan ikke nytte, at I kommer bagefter og siger,
at I ikke vidste det og ikke forudsaa det! . . . .
I kalder Eder et demokratisk Parti. Ved I da
heller ikke, at et demokratisk Parti maa have
Kravet om almindelig, lige, direkte og hemmelig
Valgret paa sin Fane? . . . I benytter Eder af
de kejserlige Manifesters Sprog, men Proletariatet
ved, hvad der ligger bag de store, svævende Fraser.
Vi har haft Tid til at lære det og tror Eder ikke,
uden at Tingene nævnes ved deres rette Navn.
I peger paa Ederes Programmer, men vi ved,
hvad I forstaar ved almindelig Valgret. Den gæl-
der ikke Proletariatet, der idag har løftet Eder
paa sin Bølge, men imorgen slynger Eder i Dybet!
Den gælder ikke Ruslands Kvinder, der har staaet
Side om Side med os i vor Frihedskamp, der
har solgt deres Fletninger og ødt deres Ungdom,
naar de flokkedes om Universiteterne og sultede
sig til den Kundskab, der var Brød for vort Folk.
De har ofret sig i vore Bygder for at mildne
Nøden og Befolkningens raa Sæder, for at tage
Braadden af den Gift, som Selvlierskerdømmet
med Vilje giver det ved sin monopoliserede
Drukkenskab og kanoniserede Uvidenhed. Og om
dette Selvherskerdømme siger I, at det er „le-
vende" i Folket! . . . . I dækker Eder bag dette
Selvherskerdømme, som man altid dækker sin Nø-
genhed bag Symboler, man ikke selv tror paa.
Eller tror I, at Zarismen er levende hos Bøn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:33:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opbrud/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free