Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det XX. Aarhundredes Renaissance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at Talentet var naturlig stærkt i alle sine Drifter.
Hvor langt uslere har senere Tider ikke været!
Hvor smaaligt og ondt har man ikke fordømt
ethvert stærkt og rigt Temparements frie Udfol-
delse.
Renaissancemenneskene havde Lov til at gøre
alt, og havde de ikke Lov, tog de sig Retten
selv. De var utilnærmelige i deres Kunst og Viden,
utilnærmelige i Begæret efter Livet og dets Lyst
og end mere utilnærmelige, naar de med Vaaben
1 Haand forsvarede deres Person.
De overtraadte rask væk alle de Bud, der er
skrevne i Kileskrift og andre Skrifttegn, og det
bekom dem selv og Menneskeheden vel.
Ingenlunde er dette mærkeligt, thi Rennais-
sance er at sige Ja til Livet, er at vende sit Jeg
udad mod Verden ,og optage den i sig. Det er
en Overskriden af de menneskelige Forestillin-
gers Rigsgrænser, en Laden Korsene bag sig, en
Forsværgelse af sin menneskelige Salighed for
at finde den begravede Skat ved Jordens yderste
Rand.
Forsvor mon Colombus ikke sin menneskelige
Salighed, og vendte han ikke som Fabelens Me-
fistofeles Ryggen til den gamle Verdens Kors,
da han sejlede over det yderste Hav for at finde
den Skat, som laa begravet der ude, hvor det
ender i et skummende Afgrundsfald ned i det
isnende Verdensrum.
Thi Colombus sejlede jo i den daværende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
