Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 13
Vi kan ikke indse, hvad Meningen er med denne Tvivlraadighed.
Prins Henrik, som repræsenterede sin Tids højeste Dannelse, delte
selvfølgelig den Opfattelse, at man kunde sejle omkring det
havomgivne Afrika. Naturligvis vilde han, ligesom Brødrene Vivaldi,
forsøge paa at naa Indien ad denne Vej, d. v. s. Søvejen. At
Henrik skulde have tænkt sig, at hans Flaader skulde naa til Indien
ved en Rejse langs Senegalfloden til Ærkepræsten Johannes i
Abessinien, hvilket jo skulde være det »Indien«, Prinsen saa havde tænkt
sig, vilde være alt for urimeligt at tro.
Men han efterstræbte mere end at finde selve »Vejen« til Indien.
Hans Tanke var at skabe et nyt Portugal, som skulde strække sig
langt ud over den pyrenæiske Halvøs Grænser, foruden det
nærliggende Marokko skulde det omfatte hele Afrika lige til det fjerne
Indien. For at kunne holde dette kolossale Territorium sammen,
havde han tænkt sig en Række befæstede Kyststeder. Ceuta skulde
være den første og den anden Tanger (Erobringen af denne sidste
mislykkedes dog ynkeligt).
Paa sine gentagne Besøg i Marokko skaffede Henrik omhyggeligt
mange Underretninger om det Syd for Marokko beliggende Afrikas
indre Dele. Han hørte saaledes Tale om Saharas Oaser og den
langt mod Syd beliggende store By Cantor ved Floden Gambia, samt
om Karavanehandeler mellem Tunis og Timbuktu, hvorved Guldet
fra Guanajas Rige blev ført til Muhamedanernes Havnepladser ved
Middelhavet. Henriks mauriske Fanger, azonaghiske Beduiner, talte
fremdeles om de store Palmetræer, som voksede ved Senegals
Munding (eller den vestlige Nil) og som kunde tjene de udsendte
Karaveller til Vejledning, naar de opsøgte denne Flod.
Hvis nu dette Guldland naaedes ad Søvejen, kunde dets Skatte
efter Henriks Formening jo ogsaa med Lethed føres til Lissabon.
At berøve de vantro disse Skatte og erhverve dem til Kristenheden,
var et Foretagende vel egnet til at vække den største Begejstring
hos en Mand, der, som Henrik, fra sin første Ungdom af helt
havde ofret sig for Spørgsmaal af denne Art. Hvis han i det indre
af Afrika skulde være saa heldig at træffe en kristen Fyrste, med
hvem han kunde slutte Forbund mod de fælles Arvefjender,
Maurerne, vilde det have været ham kært. Men han nærede ikke store
Forhaabninger i denne Retning. Henriks Tanker gik dog endnu
længere; kunde nemlig hans Fartøj naa det omtalte Guldland,
befandt man sig jo tillige paa den rigtige Vej til Indien, hvor et
udstrakt Omraade kunde underlægges Portugal og Millioner af
Hedninger omvendes til den sande Lære. Thi Heurik var en sand
Korsfarernatur (i ædleste Betydning); for ham var den kristne Religion
og dens Udbredelse Ledemotivet til alt.
Opfyldt af slige højtflyvende og ædle Tanker vendte Infanten fra
Marokko tilbage til sit Statholderskab, Portugals sydligste Del,
Provinsen Algarve, for uforstyrret af Politik og fjernt fra Hoflivet i
Lissabon at kunne vie sig til et stræbsomt Liv. Det Sted, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
