Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 H. H. vox SCHWERIN
mange Negerslaver er kommet levende til Portugal. Hvor mange
der er døde paa Vejen (eller dræbte i Kampen) omtales ikke.
Imidlertid havde Infanten ladet Azorerne opsøge og kolonisere.
Disse Øer findes allerede paa italienske Kort fra Midten af det
fjortende Aarhundrede, hvor deres Beliggenhed dog er alt for vestlig i
Forhold til det europæiske Fastland, men de tre Øgrupper, som de
er inddelte i, fremtræder tydelig. Øerne var allerede i Aaret 1427
blevne besøgte af Portugiserne. Fra 1431—32 opdagedes endvidere
nogle Øer, hørende til den østlige Gruppe. Saaledes S. Maria af
Gonçalo Velho Cabral, som selv tog Ophold her. Derefter
indtræder en Hvile i Opdagelserne, indtil omkring Aaret 1440, da en
ren Tilfældighed blev Anledningen til en videre Undersøgelse af de
fjærnere liggende af disse Øer.
En sort Slave var flygtet fra sin Herre og havde soøgt Tilflugt
paa S. Marias højeste Bjærgtop. Luften var klar, og Negeren syntes,
at han i Horisonten mod Nord kunde skimte et fjærntliggende Land.
Da han vidste, at hans Herre var en ligesaa stor Opdager som
Nybygger, og da han haabede at faa Tilgivelse, naar han rapporterede,
hvad han havde set, forlod han uopfordret sit Gemmested. Han
havde ikke forregnet sig, men blev særdeles vel modtagen af sin
Herre. Saa snart Prins Henrik havde faaet Meddelelse om dette,
kunde han, saadan fortælles der i det mindste, ved Hjælp af ældre
Kort., som stod til hans Raadighed, konstatere, at der virkelig
fandtes Land i den angivne Retning. Han udsendte derfor paany Cabral
med den Ordre at opsøge dette Land.
Efter et mislykket Fotsøg fandt Cabral d. 8. Maj 1444 virkelig
den omtalte Ø, som efter Almanakkens Helgennavn for den Dag blev
døbt S. Miguel. De katolske opdagelsesrejsendes Skik paa denne
Maade at anvende Almanakkens Navne har mange Gange vist sig at
være til uvurderlig Nytte, hvor det har drejet sig om nærmere at
fastsætte Datoen for de forskellige Steders Opdagelse. Paa Øen blev
først nogle Maurere ladte tilbage. Men de voldsomme Jordskælv,
der i væsentlig Grad siges at have forandret Øens Udseende,
skræmmede næsten Livet af disse Mennesker.
Navnet Azorerne, det vil sige »Høgenes« Øer, som man havde
fundet paa i Aniedning af den store Masse af disse Rovfugle, man
fandt ved det første Besøg paa Øerne, begyndte nu at fortrænge det
gamle langt mere betegnende Navn Vesterøerne. Den tredie Øgruppe
eller Terceira samt de øvrige Øer blev alle koloniserede allerede i
Prins Henriks Livstid. De fleste af Nybyggerne var Flamlændere,
af hvilken Grund Øerne undertiden benævnedes de »flamske Øer«.
Skønt Portugal ved at tage disse Øer i Besiddelse havde bredt
sig betydeligt i Oceanet i vestlig Retning, synes der dog aldrig, i det
mindste i Henriks Tid, at være udkastet nogen Plan til, i
Overensstemmelse med Columbus’ Opfattelse, at fortsætte Opdagelsesrejserne
mod Vest gennem Oceanet for at finde Indien paa venstre Haand.
Og det uagtet Afstanden mellem Azorerne og Asiens formentlige Øst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
