- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
36

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36 H. H. von SCHWERIN

Negrene brugte saa meget Salt. Han kom til det Resultat, at de
behøvede dette Krydderi »for at køle deres Blod i den uhyre
Solvarme.«

Cadamosto sejlede derefter til Senegal, om hvis Land og Folk
han ligeledes gav en udførlig Beretning. Blandt andet siger han
herom, at Floden danner Folkegrænsen mellem de mørke Maurere
og de virkelige Negre, hvad der i det store og hele er Tilfældet
ogsaa nu, efter at der i Aarenes Løb er foregaaet mangfoldige
Forskydninger af disse to Racer.

Derefter foretog han en Rejse opad Floden, ved hvilken
Lejlighed han naaede højere end nogen før ham, og her fandt han
adskilligt af Interesse. Han traf paa sin Færd saaledes en »Kejser,
som var saa ærlig, at han kunde have været et Mønster for hvilken
som helst kristen.« Endvidere fandt han indfødte, der ikke vilde
tró, at Europæernes hvide Farve var ægte, men mente, at den
kunde tørres af. Disse samme antog Trompeternes Skingren for at
stamme fra brølende Rovdyr, og de blev yderst forbavsede ved
Synet af et tændt Vokslys. Navnlig Kvinderne var meget nysgerrige
lige overfor Klæder, Husgeraad og Vaaben.

I Nærheden af Kap Verde mødte den rejsende to Skibe, hvoraf
det ene var fra Genua. De tre Skibe fortsatte i Forening
Forskningsrejsen forbi Forbjærget og kom til Gambias Munding, hvor man
søgte at indlede en venskabelig Forbindelse med de indfødte, men
forgæves. De indfødte var fuldstændig paa det rene med, at de
kristne kun kom for at røve Slaver, det havde de allerede hørt fra
Senegal.

Cadamosto giver en begejstret Beskrivelse af disse Egnes herlige
tropiske Natur, »mange Lande har jeg set i Østen som i Vesten,
men aldrig har jeg set noget skønnere!« udbryder han. Det var
her ved Gambia, at man gjorde den Observation, at Polarstjernen
kun hævede sig lidt over Horisonten, medens Cadamosto og hans
Mænd samtidig saa seks stærkt lysende Stjerner, som dannede et
Kors paa Himmelhvælvingen.

Herfra tiltraadtes Hjemrejsen til Portugal med det bestemte
Forsæt saa snart som muligt at begive sig ud paa en ny Ekspedition.
Aaret efter, altsaa 1456, finder vi atter Cadamosto paa
Forskningsfærd langs den afrikanske Kyst. Han havde denne Gang lagt Vejen
over de kanariske Øer og Kap Blanco over imod Kop Verde,
hvorved han besøgte en Del ikke tidligere kendte Øer, der laa udenfor
dette Forbjærg. Øerne var ubeboede, og Fuglenes Maade at være
paa ved Synet af Mennesker viste tydeligt, at Øerne aldrig havde
været besøgte før. Fuglene var nemlig saa tamme, at man kunde
tage dem med Hænderne. Om man uden videre kan gaa ud fra,
at Cadamosto er den egentlige Opdager af de nuværende
Kapverdiske Øer, er vanskeligt at sige.

Fra disse Øer satte han Kursen mod Gambia, hvor det denne
Gang virkelig lykkedes ham at indlede Handelsforbindelse med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free