Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 39
tage mod Tyrkerne. Disse havde i Aaret 1453 fejret deres sidste
store Triumf ved at erobre Konstantinopel, saaledes at de kunde
afspærre al Forbindelse mellem de kristne og det yderste Østen og
fremfor alt med Indien. Men hvad det kristne Europa paa denne
Maade mistede i Øst, havde Prins Henrik samtidig erstattet i Vest,
derved nemlig, at han langs med Afrikas Kyst banede sig Vej ind i
det »flammende«, for Mennesker hidtil utilgængeligt ansete
Ækvatorialbælte, som saaledes blev draget ind i den europæiske
Interessesfære, der inden ret længe skulde opnaa en hidtil uanet kolossal
Udstrækning, takket være Portugisernes dristige Rejser »over aldrig
tidligere befarne Have«.
Portugal var dog for lille til alene at kunne gøre dette Korstog,
der savnede den nødvendige Tilslutning fra de andre kristne Stater,
splittede som disse var ved deres ynkelige indbyrdes Uenigheder.
Den 12,000 Mand store portugisiske Korshær foretog saa et
Krigstog til Marokko, et Tog, der paa ny gav Prinsen Lejlighed til at
vise sine glimrende Krigeregenskaber.
Henrik begav sig derefter i Aaret 1458 atter til Sagres for at
fortsætte sit Livs store Værk. Men hans Livsbane nærmede sig sin
Ende. Han havde dog den Tilfredsstillelse, paa det Verdenskort,
som den italienske Munk, Fra Mauro, paa Kongen af Portugals
Befaling i Aarene 1457—59 udførte, at se Portugisernes afrikanske
Opdagelsesrejser gengivne, — Resultatet af saa mange Aars
uafbrudte ihærdige Stræben. Dette Kort anses som det første
videnskabelig udførte, og som det, der gav det mest fuldstændige Billede
af Jorden.
Den 30. November døde Dom Enrique o Navegador i sin
egen By i Nærheden af Kap S. Vicente, og »Kong Affonso«, hed det,
»sørgede storlig over denne mægtige Prins Død, han som havde sendt
saa mange Flaader ud og som havde erhvervet saa meget i
Negerlandet og for Troens Skyld kæmpet saa ærligt mod de vantro.«
Liget, som paa Dødslejet var iklædt en grov Haarskjorte, blev ført til
Klostret Batalha, Portugals smukkeste Bygningsværk, opført til Minde
om den over Kastilianerne 1385 vundne Sejr i Slaget ved det
nærliggende Aljubarota.
Prins Henriks Ydre var ingenlunde indtagende. Han var stor,
sværlemmet og muskuliøs. Det stærkt solbrændte og kantede Ansigt
. med det stride, sorte Haar og Skæg havde et næsten frastødende
Udtryk. Men hans rolige og aabne Blik og hans vænnesæle Væsen
fængslede alle. Hans sædelige Renhed, der blev bekræftet af alle
hans samtidige, nærmede sig næsten til Askese. Han taalte ikke
Kvinder i sine Omgivelser, og han drak aldrig Vin. Kun mod sig
selv var han streng; mod andre var han god, gavmild og
overbærende. Intet uhøvisk Ord kom over hans Læber, ikke heller
taalte han noget saadant i sin Nærværelse. Hans Gudsfrygt var
ligesaa dyb og uden Hykleri, som hans Mod var uforfærdet. Han
var i et og alt en ædel Personlighed; »hvis Dyder var utallige«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
