Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vasco da Gama og Opdagelsen af Søvejen til Ostindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 57
messe; liggende paa Knæ skriftede de søfarende, som derefter fik
Syndsforladelse i Kraft af en af Pave Nicolaus V udstedt Bulle, i
sin Tid udstedt efter særlig Anmodning fra Henrik Søfareren til
Brug for Deltagere i Opdagelsesrejser.
Derefter gik de om Bord. Eskadrechefens Flag blev hejst,
Ankrene lettede, og fulgt af Kirkens Velsignelse, sin Konges og sit
Folks stolte Forhaabninger og oprigtige Ønsker om Held og Lykke,
gled den lille Flaade ud gennem Tejos, den stolte Hjemlandsfiods,
Munding ud i det aabne Hav. Snart forsvandt Kystbyernes Mure
og Taarne bag de kække Æventyrere, og snart sank ogsaa Kap
Espichels mægtige Klippemasser i Horisonten. Men for disse
fremadskuende Mænds indre Blikke tonede det sagnrige Indien frem i det
fjerne; Indien med sine af Tidsalderens Fantasi glimrende udstyrede
Byer, hvis Rigdomme mangefold skulde gengælde dem deres
udstaaede Besværligheder — hvis ikke de forinden havde maattet lade
Livet paa det vilde, stormende Hav.
I Begyndelsen var Vind og Strømforhold saa gunstige, at man
allerede Lørdagen den 15. Juli fik de i spansk Besiddelse værende
Kanariske Øer i Sigte. Den 17. Juli blev Krebsens Vendekreds
passeret af Eskadren, der nu havde faaet Følgeskab af Bartholomeu
Dias, som netop var paa Vejen til sit nye Statholderskab El Mina
paa Guineakysten. Paa Grund af den tætte Taage, der saa ofte
hersker ved Saharas Kyst, tabte Skibene imidlertid hinanden af Syne,
men takket være den Aftale, man havde været saa fornuftig at træffe,
samledes man igen ved Kap Verdeøerne, Portugisernes vestligste
Atlanterhavsbesiddelse, som ifølge den pavelige Delingsbulle var
tilfaldet dem. Den 27. Juli ankrede Eskadren ved S. Thiago, den
største af disse Øer, hvor Gama lod en Del Beskadigelser paa sit
eget Skib udbedre, samtidig med at man tog Proviant og frisk Vand
ind samt lod Brændselsforraadet komplettere.
Dias skiltes her fra Opdagelseseskadren, som atter gik til Søs
den 3. August holdende østlig Kurs.
De Meddelelser, vi har om Gamas Rejse over det Sydatlantiske
Hav, er saa svævende, at vi ikke heraf kan se, hvilken Vej han har
fulgt. Et ved vi imidlertid, og det er at han ikke valgte den
sædvanlige Vej langs med den afrikanske Kyst; men at han dristigt
begav sig ud paa det aabne Hav. Heøjst sandsynligt er det ogsaa,
at Gama i Førstningen, altsaa i det ækvatoriale Bælte, har maattet
kæmpe med Vindstille og disse Farvandes vekslende Vinde og siden
hen med den for hans Rejse ugunstige vedholdende sydøstlige
Passatvind, saa at han har maattet beskrive en større Bue mod Vest.
Herved er hans Kurs i Virkeligheden kommet til at gaa ganske tæt
op mod Brasiliens Kyst.
Noget bestemt herom ved man dog ikke. Den 22. Oktober
befandt Eskadren sig imidlertid (hvad vi har Grund til at antage) ved
300 syd. Br. og 150 vest for Greenvwich, det vil sige halvvejs
8
De store Opdagelsesrejser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
