Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vasco da Gama og Opdagelsen af Søvejen til Ostindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-—
DE STORE OPDAGELSESREJSER 59
danne Ting til dem. De Varer, han viste dem, bestod af Kanel,
Nelliker, Perler, Guld og meget andet. Men det viste sig hurtigt,
at de indfødte ikke havde den fjerneste Anelse om alle disse Ting,
og man valgte da den Udvej at forære dem Bjælder, Tinringe
og andre Smaating.
Saaledes gik et Par Dage, hvor Omgangen med de indfødte var
gennemgaaende fredelig. Uden mindste Mistænksomhed og ganske
ubevæbnede gik Portugiserne i Land og tilbyttede sig fordringsløse
Smykker, smaa Muslingeskaller, som de indfødte gik med i Ørene,
og Rævehaler, der, satte paa Skaft, blev brugt til at vifte sig med.
Som Byttemiddel anvendte Portugiserne Smaamønter af Kobber,
som de indfødte var særlig begærlige efter.
Søndagen den 12. November tog Sagerne imidlertid en ganske
uventet Vending. 40—50 indfødte var denne Gang komne ned til
Stranden, hvor de som sædvanlig indlod sig i Tuskhandel med de
fremmede. En af Eskadrens Soldater, Fernão Velloso, fik efter
gentagen indtrængende Anmodning endelig Gamas Tilladelse til at
følge de indfødte til deres Hytter et Stykke oppe i Landet. Men
noget efter saa Portugiserne, der var beskæftigede med Fiskeri ved
Stranden, Velloso komme løbende ned mod Kysten under Raab til
sine Kammerater om at tage ham op i deres Baad. Flere indfødte,
som laa skjulte i Krattef, sprang nu frem, og uden nogen paaviselig
Foranledning opstod der den vildeste Tumult, under hvilken de fra
Skibene tililende Portugisere blev overfaldne af en Regn af Pile og
Sten. Vasco da Gama blev truffet i Laaret af et Kastespyd og
endnu et Par andre blev saarede af de indfødtes Vaaben.
Hvor ubetydeligt dette Optrin i St. Helenabugten end var, er det
dog blevet beskrevet af Cam ðÖens i hans navnkundige Digt Luciaden,
hvorved den dumdristige Vellosos Navn er blevet vidt berømt.
Æventyret skildres saaledes:
«Velan min Ven, saa let man ikke stiger
op ad hint Bjerg, som let man ned kan fare.«
«Saa er det,« svarer den forvovne Kriger,
»jeg ilte ved at se, I ængstet vare
af Hunde, som sig Angreb her tillode,
og huskede, at uden mig I stode, « *)
Gama havde imidlertid opnaaet, hvad han vilde; thi under sit
Ophold i Bugten havde han faaet Skibene reparerede samt forsynet
sig med Brænde og Vand. Ligeledes havde Pedro d’Alemques
benyttet Lejligheden til at tage Solhøjden i Land med det »store
Astrolabium«, hvilken Operation kun med største Besvær kunde
lade sig gøre om Bord paa et gyngende Skib. Af Observationen
fremgik, at S. Helenabugten laa omtrent 30 Leguas Nord for Kap,
et Resultat, som er meget nær ved det rigtige.
Torsdag den 16. November fik de gunstig Vind, Flaaden gik
*) Gengivet paa Dansk ved H. V. Lundby. 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
