- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
70

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vasco da Gama og Opdagelsen af Søvejen til Ostindien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70 H. H. von SCHWFRIN

Bombardement, der dog var ganske uskadeligt og uden
Blodsudgydelse.

Efter at have erobret nogle med Levnedsmidler lastede Baade
samt endnu en Gang beskudt den fjendtlige Lejr, afsejlede Flaaden
den 29. Marts for anden Gang i nordlig Retning med gunstig om
end svag Vind. Gamas Plan var at besøge det mægtige Quiloa eller,
som Araberne i Mozambique underfundigt kaldte det, »de Kristnes
Øc, eftersom Befolkningen der, sagde man, til Dels var Kristne.
Man havde endvidere foregøglet Portugiserne, at de her vilde finde
store Mængder af Perler. Men i Nattens Mørke lykkedes det den
mauriske Lods at føre Flaaden forbi denne Plads. Hvad Fordel
Lodsen kunde have haft af dette, forstaar man ikke. Naar alt
kommer til alt, maa man dog betragte det som en Lykke for
Portugiserne, da Scheiken, der herskede oyver hele Quiloas Kyst,
allerede havde faaet Underretning om Bombardementet paa Mozambique
og ganske sikkert vilde have gjort alt for at ødelægge de dristige
Portugisere; at han allerede kunde have faaet at vide, hvad der
var foregaaet, er noget, som man med lidt Kendskab til det
udmærkede Spejdersystem, der til alle Tider har eksisteret i Afrika,
burde have taget i Betragtning.

Men cn anden Fare truede den portugisiske Flaade. Paulo da
Gamas Skib, S. Raphael, løb nemlig om Natten for fulde Sejl paa
Grund ved Kysten nord for Zanzibarøens Nordspids, og kun med
store Anstrengelser lykkedes det at bringe Skibet flot igen; om dette
ikke var lykkedes, hvem ved da, om Gama havde kunnet fortsætte
sin Rejse uden dette Ekspeditionens anseligste Skib.

Endelig den 7. April kastede Flaaden Anker ved den naturskønne
Øby Mombas eller Mombaga; men Gama, der ikke uden videre turde
løbe ind i Havnen, blev liggende paa den ydre Red (skønt Havnen
i Virkeligheden er kendt som den bedste paa hele Østafrikas Kyst
og derfor nu er bleven valgt til Udgangspunkt for den engelske
Jernbane til de store Ækvatorialsøer). Det viste sig snart, at Gamas
Forsigtighed ikke var overflødig, thi snart blev Portugiserne og
deres Skibe Genstand for gentagne Angreb saavel fra Scheikens som
fra Befolkningens Side. Saaledes forsøgte Araberne, beskyttede af
Nattens Mørke, svømmende at nærme sig de portugisiske Skibe for
ved at kappe Ankertovene at faa dem til at drive paa Grund Men
takket være Gamas Klogskab, som ikke sjældent var forbundet med
et mærkeligt Held, reddede de sørejsende sig tilsidst ud af deres
farlige Stilling.

Fredagen før Paaske saa Gama sig da nødsaget til at sejle videre,
uden, som han havde haabet, at kunne lade sit syge og
overanstrengte Mandskab gaa i Land for at samle Kræfter og komme i
venskabeligt Samkvem med de Kristne, som man havde indbildt dem
skulde findes. Den 14. April ved Solnedgang kastede Flaaden Anker
ved Byen Melinde, hvis renlige, hvidkalkede Huse, som aftegnede sig
paa den blaa Himmel, mindede mere end en af de rejsende om det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free