Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vasco da Gama og Opdagelsen af Søvejen til Ostindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 79
maade og Kultur. Som vi ved, stod Marco Potlo saaledes i mange
Aar i Kublai Khans Tjeneste, og Pedro de Covilhåäo var
bleven Abessiniens Negus saa uundværlig, at det aldrig blev ham
tilladt at forlade Landet igen.
Manden fulgte imidlertid med til Portugal, hvor han gik over til
Kristendommen og i Daaben antog Navnet Gaspar da Gama.
Senere deltog han i Cabrals Ekspedition til Indien i Aaret 1500, og
hans Navn forekommer ofte i Beskrivelsen af de følgende Aars
Hændelser.
Fredagen den 5. Oktober 1498 tiltraadtes Tilbagevejen til den
østafrikanske Kyst. Men man havde lagt Planen uden tilstrækkelig
Kendskab til de lokale
Vejrforhold. Man havde ikke afventet
Nordostmonsunen, der først rigtig
tager fat i Slutningen af
Oktober. Havde Udrejsen taget 23
Dage, saa behøvede Eskadren,
paa Grund af Vindstille eller
ugunstige Vinde, denne Gang hele 3
Maaneder paa 3 Dage nær, inden
den fik den med Længsel ventede
afrikanske Kyst i Sigte.
Om Bord paa Eskadren
rasede imidlertid Skørbug, og 30
Mand bukkede under for denne
modbydelige Sygdom. Hele
Mandskabet var saa stærkt angrcebet
af denne Farsot, at der knap
var 7—8 Mand tilbage paa hvert
Skib til at passe den
Manøvrering, der var uomgængelig
nødvendig. De fortvivlede Sømænd
rottede sig sammen, for, om for- Padron ved Melinde.
nødent med Vold, at formaa Gama
til at vende tilbage til Indien, til hvilket Land den stadige Vestenvind
afgjort syntes at henvise Flaaden, og hvor det i alle Tilfælde var
bedre at dø end ude paa det aabne Hav. Forgæves prøvede Gama
at bevise dem, at allerede det, at der eksisterede en
Søfartsforbindelse mellem Øst-Afrika og Indien, talte for det umulige i at antage,
at en vestlig Vind altid var herskende i dette Farvand.
Kommandanten saa sig saaledes tvungen til at gaa frem med
hensynsløs Strenghed, men sandsynligt er det dog, at han, trods al
Energi, var bleven nødt til at give efter for Besætningens Fordringer,
om ikke den gunstige, med Længsel ventede Nordostmonsun havde
indfundet sig. Paa omtrent 6 Dage førte denne Vind dem saa langt,
at de fik Land i Sigte. Vor Hjemmelsmand siger: »Herover blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
