- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
87

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Portugiserne i Indien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE STORE OPDAGELSESREJSER 87

Snæversynethed at forlange, at Kong Ibrahim skulde gaa over til
Kristendommen. Nu kom, som man kan forstaa, »Kongen« af Quiloa
rigtig i Knibe. Ved alle mulige Udflugter søgte han at redde sig ud
af det. Han maatte have Betænkningstid, hed det, førend han kunde
tage et saa vigtigt Skridt. Dette blev virkelig tilstaaet ham, og,
glad over at det hele var løbet saa godt af, vendte han tilbage
til Byen.

Imidlertid var Portugiserne komne paa det rene med, at
Situationen helt og holdent havde forandret sig, og at det syntes, son
om Quiloas Hersker forberedte et Angreb paa dem. Til at
begynde med erklærede man saaledes, at de portugisiske Prøvevarer
var aldeles ubrugelige i Handelen. Efter moden Overvejelse
besluttede Cabral at lade som ingenting og bryde op, idet han lovede
sig selv ved given Lejlighed at hævne sig paa Quiloas Hersker for
den daarlige Rolle, han her havde ladet Portugiserne spille. Uden
at ulejlige sig med at tage højtidelig Afsked, forlod saaledes
Admiralen Quiloa efter tre Dages unyttigt Ophold.

Rejsen gik nu direkte til Melinde; man sejlede forsætlig forbi
det noksom bekendte Mombas, hvis »Kavalerer« man ikke nu havde
Tid til at give sig af med. Her modtoges Portugiserne paa det
aller venskabeligste. Med blandede Følelser bemærkede imidlertid
Portugiserne, scm allerede havde været her før, at den ved Gamas
sidste Besøg rejste Padron ikke længere fandtes paa sin Plads ved
Stranden. Det betød bestemt ikke noget godt. Det viste sig dog
hurtigt, at Scheiken kunde gøre fuldstændig Regnskab for sine
Handlinger. Han fortalte saaledes, at den omtalte Marmorsøjle havde
sat ondt Blod hos Nabofyrsterne, hvorfor han paa sine Raadgiveres
Opfordring havde fjernet Monumentet. Men han kunde bevise, at
det hele ikke havde det aller mindste at betyde med Hensyn til
den Ærbødighed, som han, Melindes Hersker, nærede for Kongen
af Portugal, sin kære Broder. Han førte derpaa de portugisiske
Sendebud ind i sin private Bolig, og her saa de intet mindre end
Padronen, aldeles rigtig stillet op, og til yderligere Beroligelse saa
de, at det derpaa siddende portugisiske Vaaben var oppudset og
nymalet. :

Den højtidelige Overlevering af de kostbare Gaver, som Kong
Emanuel selv havde valgt til sin afrikanske Ven, skulde finde Sted
Dagen efter. Dette Tillidshverv blev overdraget til en af Flaadens
mest ansete Mænd. Sendebudet og hans Mænd blev modtagne med
uforstilt Glæde af en kolossal Folkemasse, som dannede Espalier
langs med de Gader, der gik fra Landingspladsen til den kongelige
Residens. Det hjerteligste Træk i hele denne velmente Forestilling
var maaske, at en hel Skare Negerkvinder, som stod opstillede paa
begge Sider af Vejen, stænkede vellugtende Rosenvand paa de
fremmede under deres Procession til Slottet. Audiensen gik i det hele
godt, og under Portugisernes Ophold i Melinde var Stemningen
hele Tiden overordentlig venlig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free