- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
92

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Portugiserne i Indien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92 H. H. voxN SCHWERIN

umiddelbare Kommando. O0g tillige var han højeste Befalingsmand
over de to andre Afdelinger, hver bestaaende af fem Skibe.

Vasco da Gama sejlede fra Lissabon med sine ti Skibe den 10.
Februar 1502.

Ved Kap Verde traf Eskadren sammen med en med Guld lastet
portugisisk Karavel, der var paa Hjemvejen fra El Mina. Med
sædvanlig Snarraadighed vidste Gama at benytte sig af denne
Omstændighed. Det lykkedes ham at indgyde de om Bord værende
Sendebud fra Cochin og Cananor, som nu var paa Hjemrejsen til Indien,
overdrevne Forestillinger om Kongen af Portugals store Rigdom, ved
at fremhæve, hvad de jo nu selv kunde se, at han ejede hele
Skibslaster af Guld. I Slutningen af Maj Maaned blev Afrikas Sydspids
omsejlet i stormfuldt Vejr.

Denne Gang aflagde man Besøg i Sofala. Det lykkedes her Gama
at tilbytte sig en hel Del Guld, der kom godt tilpas i Indien, hvor
man, som vi ved, ved Hjælp af dette Metal kunde gøre de mest
fordelagtige Forretninger. Med den herværende Negerfyrste indgik
man snart et gensidigt Freds- og Venskabsforbund, som denne
Potentat, »sværgende ved Solen og Himmelen, ved sit Hoved og ved
sin Bug,« lovede ubrødeligt at holde.

I Mozambique, hvortil Rejsen nu gik, og hvor Ekspeditionens
forskellige Afdelinger traf sammen, byggede man paa den korte Tid
af tolv Dage en Karavel af Tømmer, som man selv havde ført med
sig. Skibet, der fik det storartede Navn Pomposa og som var
bygget for at vedligeholde en regelmæssig Vagttjeneste ved denne Kyst,
fik en Besætning paa 30 Mand og blev forsynet med et stærkt Artilleri.

Nu gik det afsted til Quiloa, foran hvilken By Gama den 12.
Juli lagde sig med sin stolte, 19 Skibe stærke Flaade. Det var
Kongen af Portugals bestemte Mening at jage Quiloas Konge (Scheik)
en ordentlig Skræk i Livet for den portugisiske Magt, den han
forrige Gang havde vovet at trodse. Med dette for Øje løb Eskadren
under en øredøvende Kanonade ind i Havnen, hvorefter Skibene,
som udspyede Ild og Røg, lagde sig i en Halvkreds omkring Byen.
Et Bud blev sendt i Land til Scheiken om uopholdelig at indfinde
sig om Bord paa den portugisiske Flaade for med Admiralen at
drøfte forskellige vigtige Sager, som han nærmere skulde faa Besked
om. Imidlertid afslog Scheiken (paa en efter Gamas Mening uhøflig
Maade) Indbydelsen til at aflægge Besøg paa Flaaden. Gama, som
ikke egentlig udmærkede sig ved særlig fine Hofmandsmanerer,
sparede paa sin Side ikke paa kraftige Overtalelsesmidler. Blandt andet
lod han stærkt bevæbnede Baade paa en urovækkende Maade nærme
sig den kongelige Residens.

Ibrahim lod sig omsider overtale til personlig at træffe sammen
med Gama. Dette Møde fandt Sted paa Baade i Havnen. Scheiken
var imidlertid bleven lokket i en Fælde. Da han ret naturligt
tøvede med at besvare Gamas Opfordring til at betale Tribut til
Kongen af Portugal, skal denne have brugt forskellige Kraftudtryk i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free