Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Portugiserne i Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 H. H. vox SCHWERIN
umaadelig høj Værdi. Saaledes fik Kongen af Quiloa denne Gang
en anden til at betale Tributten for sig.
Ved sit pragtfulde Indtog i Lissabon Aaret efter lod Gama úiine
i en Sølvpokal nedlagte »Guldtribut fra Quiloa« bære med i
Processionen under Paukers og Trompeters Lyd. Af dette Guld lod Kong
Emanuel forfærdige en Monstrans, der endnu den Dag i Dag er den
portugisiske Kronskats fineste Pragtstykke.
For en Sikkerheds Skyld blev der fra Land hentet en kongelig
Skriver, som Ord for Ord nedskrev Traktaten paa et »Guldblad«.
Scheiken maatte endvidere finde sig i, at et portugisisk guldbaldyret
Silkebanner, som Tegn paa hans Vasalforhold til Portugal, blev hejst
paa et af Kongeborgens Taarne, medens Raabet Portugal! Portugal!
rungede. Et Raab, man havde paatvunget Folkemængden.
Senere tiltvang Portugiserne sig yderligere Ret til at anlægge en
Fæstning, af hvilken der endnu findes store Ruiner.
Men endnu var al Ting langt fra klart. I Afrejsens Øjeblik
gjorde Admiralen nemlig den overraskende Opdagelse, at
»Besætningerne« paa hans Eskadre var blevne forøgede med henved 200 af
Landets Døtre, som man vilde indbilde ham udgjorde en Del af
det Gods, Matroserne eller Soldaterne havde erhvervet i Land. Ved
den Undersøgelse, som nu fandt Sted, viste det sig imidlertid, at
disse Kvinder alle havde forsikret, at de vilde gaa over til
Kristendommen, og at de havde svoret, at de hellere vilde springe i Søen
end vende tilbage til deres Mænd i Land. Admiralen lod sig dog
ikke bevæge af disse formildende Omstændigheder, men gav
Ordre til ufortøvet at sætte de brune Skønheder i Land, idet han
dog stillede den udtrykkelige Betingelse, at Kvinderne ikke maatte
lide Straf for deres lille Udflugt til den portugisiske Flaade.
Nu langt om længe kunde Rejsen gaa til Melinde, for hvis
venligsindede Hersker Gama glædede sig til rigtig at kunne prale med
sin store Sømagt. Men paa Grund af ugunstige Vind- og
Strømforhold kunde Eskadren ikke løbe ind i Havnen, men maatte i Stedet
for kaste Anker nogle Mil nordligere. Efter at have taget Brænde
og Vand ind her, tiltraadte Admiralen i Begyndelsen af August
Maaned Rejsen over det indiske Hav.
Paa Angedivaøerne blev den Del af Besætningen, der var
angrebet af Skørbug, landsat. Thi ogsaa paa denne Rejse rasede den
forfærdelige Sygdom voldsomt blandt Portugiserne, af hvilke en
Tredjedel blev syge og mange døde. I de nærmest følgende Uger
krydsede Flaaden langs Malabarkysten, forgæves spejdende efter arabiske
Handelsskibe.
Endelig stødte man paa et stort Passagerskib, Meri, med flere
Hundrede fromme Pilgrimme om Bord. Disse var netop paa
Hjemrejsen til Indien efter at have besøgt Muhamedanernes hellige Stad
Mekka. Det godt bevæbnede Skib, som skal have haft 2—300
kampdygtige Mand om Bord, overgav sig straks, uden at gøre
Modstand mod den portugisiske Overmagt. Man havde vel haabet, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
