- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
99

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Portugiserne i Indien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE STORE OPDAGELSESREJSER 99

som han var ved den Solskærm — det orientalske Værdighedstegn
— der blev baaret over ham.

Det var Pacheco eller den »portugisiske Achilles«, som man
kaldte ham, der ved sin Tapperhed kastede den Trolddomsglans over
de europæiske Vaaben, som disse i Indien saa længe var omgivne
af. Rygtet om Portugisernes store Heltedaad fløj som en Løbeild
gennem Indien. Samtlige Calicuts Lydfyrster faldt fra, og
Samorimen selv hensank i dyb Melankoli. Kun hans energiske Moders
Forestillinger forhindrede ham i at nedlægge Regeringen og trække
sig tilbage til et Kloster.

Kort Tid efter ankom der yderligere en portugisisk Eskadre,
som bombarderede Calicut og ødelagde en stor arabisk Flaade med
flere Tusinde arabiske Købmænd, der af Frygt for Portugiserne
vilde forlade Indien og trække sig tilbage til Arabien og Ægypten.

Den heltemodige Pacheco vendte endelig tilbage til Portugal igen,
hvor han straks blev overvældet med alle Slags ÆEresbevisninger.
Senere faldt han i Unaade og døde i Fattigdom.

Men Portugisernes Stilling i Indien blev mere og mere
vanskelig. Særlig beredte de herværende muhamedanske Fyrster sig paa
at gøre fælles Sag med deres Forbundsfælle, Sultanen af Ægypten,
der desuden spillede under Dække med Venedig, som var
misundelig over Portugals Handelsmagt. Kong Emanuel indsaa godt, at der
maatte tages kraftigere Forholdsregler end aarlig at sende Flaader
til Indien, Flaader, som efter en vis Tids Forløb vendte hjem igen
og overlod de indiske Anliggender til sig selv.

Aar 1505 afgik derfor en mægtig Eskadre, bestaaende af 22 Skibe
med 1200 udvalgte Krigere om Bord under Kommando af
Feltherren Don Francesco D’Almeida, som var bleven udnævnt til
første Vicekonge over Indien, i hvilket Land han skulde slaa sig
ned. Den Instruks, han fik i Lissabon, kan man sammenfatte i
følgende Ord: »Slaas med Muhamedanerne og gør Forretninger med
Hedningerne!« En Omstændighed, der er værd at lægge Mærke til,
er, at flere Skibe af Almeidas Flaade var bemandede ikke alene
med Italienere, men ogsaa nu for første Gang med Tyskere. Et
Bevis paa, at Portugals Hjælpemidler allerede nu var utilstrækkelige
til at kunne holde det store, indviklede indiske Maskineri i Gang.

Ved Almeidas Ankomst overgav alle de indiske Fyrster sig straks,
og Portugiserne kunde opføre Handelsfaktorier og Fæstninger, hvor
som helst det behagede dem. En Del af Flaaden vendte rigt lastet
hjem til Portugal; af de tilbageblevne Skibe blev der dannet en
Eskadre, der skulde tage fast Ophold i Indien. Kun med Fyrsten
af Calicut vilde Portugiserne ikke slutte Fred. Denne blev saaledes
formelig tvungen til at forberede sig paa den sidste fortvivlede Kamp
med de uforsonlige Europæere.

Han udrustede en stor Flaade og lod to europæiske Eventyrere,
som tilfældigvis befandt sig i Calicut, støbe Kanoner til Bestykning
af Byens Fæstningsværker. Hinduerne kæmpede med Doødsforagt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free