Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Portugiserne i Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 H. H. von SCHWERIN
herskede den allerstørste politiske Uorden; en saadan Lejlighed til
i en Haandevending at beniægtige sig Byen tilbød sig maaske aldrig
mere. Nu eller aldrig gjaldt det om at komme Araberne og
Ægypterne, der ligeledes længe havde haft et godt Øje til Byen, i
Forkøbet. Kommandantens Meddelelser gjorde et dybt Indtryk paa
Officererne, der alle, paa hans Anmodning, gav deres skriftlige
Samtykke til det paagældende Angreb (en Forholdsregel som under de
da herskende Tilstande i Indien ingenlunde maa betragtes som en
unødvendig Forsigtighed fra Albuquerques Side).
I Februar Maaned viste den portugisiske Flaade sig helt uventet
udenfor Goa. Byen laa paa en lille Ø (hvad der væsentlig bidrog
til dens store Betydning), og Indløbet til Havnen, der var
utilgængeligt for større Skibe, beherskedes af to Forter. Disse blev i
en Haandevending stormede, og, efter at Besætningen var afmarcheret,
overgav Byen sig til Sejrherren. Albuquerque tog denne i Besiddelse
og indrettede sig det bekvemt i den forjagede Statholders Palads.
Byens Citadel lod han sætte i forsvarlig Stand. Ufortøvet gav han
sig i Lag med at omdanne Regeringen ved at give Forordninger om
Forvaltningen, lade præge Mønt o. s. v. Han gav aabent til Kende,
at han havde valgt Goa til Hovedstad for Portugisernes indiske
Besiddelser. Flaaden blev lagt til Ankers i Havnen og til Dels
aftaklet, for at Takkelagen ikke skulde blive beskadiget af Regnen. Alt
bar tydelige Vidnesbyrd om, at Albuquerque havde i Sinde at
indrette sig et blivende Opholdssted her.
Det maa dog siges, at han her gjorde Regning uden Vært.
Herskeren af Bidjapur, der tydelig nok ikke saadan uden videre lod
sig frarøve sin udmærkede Havn, som aarlig gav en halv Million
Dukater i hans Kasse, samlede en mægtig Hær og drog imod Byen.
Til Trods for de Velgerninger, som den portugisiske Kommandant
havde vist Goaneserne blandt andet ved at nedsætte Skatterne, der
maatte svares til den forrige Regering, tog disse dog afgjort Parti
for deres gamle Hersker. Kæmpende modigt, trak Albuquerque sig
tilbage først til Citadellet; men maatte tilsidst tage sin Tilflugt til
den i Havnen liggende Flaade. Alle Fjendens Forsøg paa at stikke
de portugisiske Skibe i Brand mislykkedes imidlertid. Det vilde
uden Tvivl tilsidst være lykkedes Vicekongen at erobre Byen igen,
om ikke hans egne Officereres Uvilje mod hele dette Foretagende
mer og mer lagde sig for Dagen. Der herskede stor Nød og
Elendighed mellem de indesluttede Portugisere, hver Draabe Vand maatte
købes med Blod, og det gik saa vidt, at man maatte ernære sig af
Skibsrotter.
Vicekongen delte deres Elendighed uden at vise Spor af
Misfornøjelse. I denne kritiske Stilling lykkedes det ham at føre Fjenden
bag Lyset paa følgende Maade. Da Goaneserne af nogle Overløbere
havde faaet Underretning om, at Portugiserne savnede det
allernødvendigste, tilbød, siges det, en af deres Anførere ædelmodigt
Albuquerque flere Baade med friske Levnedsmidler. Men denne lod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
