Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Portugiserne i Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 111
samlede sig atter, og deres Overmagt blev tilsidst saa stor, at den
portugisiske Kommandant blev nødt til at give Tegn til at trække
sig tilbage til Skibene.
Skønt flere af Officererne mente, at Sultanen, ved sin Bys
Hærgning, var bleven tilstrækkelig straffet, besluttede Albuquerque dog
at forny Angrebet. Dette fandt Sted midt i August Maaned og blev
kronet med Held, endda Sultanen i Mellemtiden havde forsøgt paa
at gøre Byen uindtagelig.
Broen blev angrebet ikke alene fra Landsiden, men ogsaa direkte
fra Søsiden ved Hjælp af en stor, stærkt udrustet »Dschunk« (Skib
af østasiatisk Type). Den store Stenmoske, hvor Sultanen og hans
sidste tapre Mænd havde samlet sig, var Vidne til et fortvivlet
Haandgemæng. Det siges, at Kampen i de barrikadered: Gader
varede i hele 9 Dage, inden Byen kom fuldstændig i de hvides Vold.
Muhamedanerne blev dræbte uden Pardon. Her, som andet Steds,
var Maurerne optraadte som de Kristnes mest forbitrede
Modstandere. Gaderne svømmede i Blod, og for at gøre det
skrækindjagende Billede fuldstændigt, tillod Albuquerque en tre Dages
Plyndring af Byen.
Byttet var umaadeligt. Blandt andet faldt 2000 (1) Bronzekanoner
i Portugisernes Hænder. Kongens Femtedel af Byttet udgjorde ikke
mindre end 200,000 Dukater. Og hvor mange Kostbarheder blev
ikke stukne til Side baade af de indfødte og Europæerne!
Albuquerque selv beholdt kun seks Metalløver, som han vilde
skulde pryde hans Grav. Sejrherrens Tab var kun ialt 80 Mand.
Imidlertid døde senere hen de fleste af dem, der var blevne saarede
af Pileskud.
Det første, Albuquerque foretog sig efter at have erobret Byen,
var at opføre et stærkt Citadel, hvad der dog, paa Grund af den
almindelige Mangel paa Sten, havde sine store Vanskeligheder.
Den store Moskes Stene kom imidlertid udmærket til Pas her,
ligesom ogssa nogle i Nærheden beliggende gamle »Kongegrave«, hvis
Materiale man uden videre anvendte. Kastellet var snart færdigt.
Murene var ikke mindre end 15 Fod tykke, og i Midten hævede
der sig et fem Etager højt, blytækket Taarn, som Albuquerque gav
det storslaaede Navn Famosa. En Kirke blev samtidig opført, og
Taget til denne maatte de omtalte Kongegrave levere.
Ved Albuquerques kloge Foranstaltninger kom Byen sig snart
efter Krigens Ødelæggelser. Den fordrevne Sultan, som var kommet
tilbage og havde befæstet en Lejr i Byens Nærhed, blev overfalden
og drevet paa Flugten. Han skal forgæves i sin Nød have anraabt
Kina om Hjælp. Han døde imidlertid kort Tid efter.
For at fremme Handelen gennemførte Albuquerque forskellige
Foranstaltninger, der vidnede om stor Kløgt. De Tinmønter, man
hidindtil her havde benyttet (Halvøen Malakka og de nærliggende
Øer cjer Jordens rigeste Tinlejer), blev under Livsstraf forbudt og
blev erstattede af Guld- og Sølvmønter. Guldmenterne fik Navnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>