- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
115

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Portugiserne i Indien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE STORE OPDAGELSESREJSER 115

samt en Jagtleopard, der sad paa en med glimrende Seletøj udstyret
Hest af ædel persisk Race. Ved Ankomsten til Fæstningen S.
Angelo, hvis Kanoners Drøn og vældige Krudtrøg rullede over hele
Byen, viste Paven sig i et Vindu. Under Folkets jublende Glæde
knælede Kæmpedyret her tre Gange for den hellige Fader. Derefter
overrakte de portugisiske Sendebud Paven Kong Emanuels
egenhændige Skrivelse, hvori saavel Albuquerques som andres Bedrifter
forherligedes og blev skildret som Sejre over Kristendommens
Fjender i Østens mest fjerntliggende Egne.

Albuquerques Ry havde ogsaa ved den Tid naaet sit Højdepunkt:
»I Asien og Afrika hørte man hans Navn med Rædsel, i Europa
med Beundring.«

Det sidste Foretagende, det blev forundt den store Mand at
deltage i, var Toget mod Ormuz. Han havde nu igen taget fat paa
det 1507 paabegyndte men aldrig fuldførte Foretagende at opføre
et portugisisk Kastel i denne By.

Med en mægtig Flaade paa 27 Skibe med 1500 Portugisere om
Bord lagde han sig i Slutningen af Marts 1515 udenfor Byen, og
det lykkedes ham ved sin bestemte Optræden at opnaa sin Hensigt
uden at ofre en eneste af sine Folk. Albuquerque optraadte med
sin sædvanlige Energi mod dem af Magthaverne, som tænkte paa
Forræderi. -

Det er fra denne Begivenhed, at følgende bekendte Anekdote
stammer: Shahen af Persien, under hvis Herredømme Ormuz
hidindtil var bleven regnet at staa, sendte sine Sendebud for at kræve
den sædvanlige Tribut af Portugiserne. Albuquerque lod da fra
Flaaden hente en Mængde Kanonkugler, og, pegende paa disse,
svarede han de bestyrtede Sendebud: »Her ser I den Tribut,
Portugiserne plejer at betale !«

Under sit Arbejde for at sikre den portugisiske Krone denne
vigtige Plads blev han som en Følge af de sidst udstaaede
voldsomme Strabadser angreben af en farlig Mavesygdom. Hans Læge
tvang ham i Begyndelsen af November til at gaa om Bord paa sin
Flaade, men inden han var naaet til Goa, døde han den 16.
December 1515 i en Alder af 63 Aar. Imidlertid havde han lige inden,
ved et tilfældigt Møde med et fra Indien kommende Skib, faaet
følgende smertelige Underretning: Kong Emanuel havde omsider givet
efter for hans Uvenners Bagtalelser. Disse Uvenner tilhørte for
største Delen den fordærvede Hofadels lumpne Sønner, hvem
Albuquerque havde været nødt til at holde i Ørerne for deres Ulydighed
og strafværdige Opførsel i Indien. Kongen havde nu afsat ham som
Overherre i Indien, og en anden var allerede udnævnt i hans Sted.
Endvidere hørte han, at Kongen havde hædret et Par Embedsmænd,
som Albuquerque kort i Forvejen havde hjemsendt til Portugal for
at straffes, med nye Tillidsposter i den indiske Administration.

Man forstaar den ulykkeliges Sindsstemning. »Oh, Gud!« ud-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free