Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Portugiserne i Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 H. H. vox SCHWERIN
virkelige Forhold var imidlertid det, at Forfaldet langsomt men
sikkert begyndte at brede sig. Efter at Albuquerque ikke mere stod
ved Roret, blev en Forandring til det daarligere stadig mere og
mere følelig. Med sin jernhaarde Energi havde han forstaaet at
holde de portugisiske Adelsmænd i Tømme. Hos de portugisiske
Embedsmænd, som fra nu af tog til Indien, var det mere
Begæxrligheden efter Vinding, end Stræben efter at vinde Ære og
Berømmelse ved Sværdet, der gjorde sig gældende. Overgrebene paa de
indfødte blev stadig hyppigere og hyppigere, samtidig med at
Mandstugten slappedes, og Insubordinationen tog til.
Ganske vist blev Portugiserne Aar 1518 befriede fra en af deres
farligste Fjender, nemlig Sultanen i Kairo, idet Tyrkerne i dette Aar
tilintetgjorde de sidste Rester af Mamelukherredømmet i Ægypten,
et Herredømme, der allerede længe havde været i Forfald.
Portugiserne splittede imidlertid deres Kræfter altfor meget. De kæmpede
paa én Gang paa flere forskellige langt fra hverandre liggende
Pladser, hvorfor mange af deres Foretagender fuldstændig mislykkedes.
Saaledes lykkedes det dem hverken at faa fast Fod i Kina, paa
Sumatra eller ved det røde Hav. Man havde mere Held med sig paa
Ceylon, hvor der ved Colombo anlagdes en Fæstning og en
Flaadestation. Øen var af stor Betydning, da den foruden Rubiner og
andre Ædelstene frembragte den fineste Kanel og Indiens bedste
Elefanter.
En ny Generalguvernør, Duarte de Menezes, blev 1521 sendt
til Indien. Menezes var dog langtfra i Staad til at raade Bod paa
de Misforhold, som her alt tydeligere og tydeligere viste sig. Samme
Aar døde Kong Emanuel, og samme kritiske Aar kom de af
Magalhäãens anførte Spaniere til Molukkerne paa deres berømte øst-vestlige
Rejse omkring Jorden.
I Anledning af disse Øer udbrød nu den bekendte Strid mellem
Portugiserne og Spanierne. Hovedspørgsmaalet drejede sig om, paa
hvilken Halvdel af Jorden de saa efterstræbte »Krydderiøer« kunde
bevises at ligge, paa Spaniens eller Portugals. Hvorledes disse
Stridigheder forløb, og hvorledes dette Spørgsmaal endelig blev løst
1529, skal vi senere komme til.
I Ormuz udbrød et forfærdeligt Oprør, som kostede mange
Europæere Livet, og samtidig led Portugiserne i Bag-Indien det ene
Nederlag efter det andet og kunde kun holde sig ved Magten ved
de nedrigste Forbrydelser.
Da disse Jobsposter kom til Portugal, besluttede Kongen,
Emanuels Efterfølger, Johan III, at forsøge paa at bringe Orden i de
sørgelige Forhold i Indien ved at sende en prøvet Mand dertil, en
Mand, hvis Dygtighed var hævet over enhver Tvivl. Hans Øje faldt
da paa den nu 55aarige Vasco da Gama, som for et kvart
Aarhundrede siden havde fundet Søvejen til Indien. De nærmere
Omstændigheder, som foranledigede Kongen til denne Beslutning, er os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
