Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christofer Columbus og den vestlige Vej til Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 129
Hele Historien lyder højst utrolig. Paa denne Tid (1472—75)
var nemlig efter al Sandsynlighed den endnu næppe 30aarige
Christofer bosat med sin Fader i Savona, hvor han i det mindste en
Del af Aaret hjalp denne ved Udøvelsen af sit ærlige Haandværk.
Det er derfor vanskeligt at forstaa, hvorledes Kong René er faldet
paa den Idé at betro den italienske Haandværker den ansvarsfulde
Chefspost paa et af sine Krigsskibe.
Men endnu betænkeligere er det, at denne Fremstilling desuden
viser sig at være ganske umulig fra et nautisk Synspunkt. For at
Mandskabet skulde have ladet sig narre paa ovenomtalte Maade,
maatte man blandt andet forudsætte, at Natten har været bælgmørk,
saa at ingen vejledende Stjerne har kunnet oplyse Matroserne om
Kaptajnens Svig. Endvidere er det i højeste Grad usandsynligt, at
disse skulde lægge saa lidt Mærke til Vindens Retning, at de ikke
skulde være kommet paa det rene med, at man styrede stik imod
den Kurs, man indbildte sig at holde. Og endelig, hvad Autoriteter
i Navigation har bevist, strider det mod al Sandsynlighed, at Skibet
i Løbet af Natten skulde have kunnet tilbagelægge en saa betydelig
Vejlængde som mellem Sardinien og Afrika.
Til samme Slags upaalidelige Historier hører Fortællingen om
den Rejse, som Columbus 1477 siges at have foretaget til Island
om Bord paa et Skib fra den engelske Havn Bristol. Den
Beskrivelse, som Columbus har givet af denne Ø, som han kalder Tile
eller Thule (han nævner ikke engang Navnet »Island«), er saa
daarlig lavet og saa overdreven, at man næppe forstaar, hvad han
egentlig sigter til. Blandt andet angiver han denne Øs Beliggenhed
10 Grader for nordlig, og endda vil han gøre gældende, at han har
gjort en lille Afstikker paa 100 Leguas ind i Ishavet Nord for Øen.
Og dette i Februar Maaned! Altsaa midt om Vinteren!
Hermed falder ogsaa den højst mærkelige Mening til Jorden, at
Columbus under sit Ophold paa Island havde hørt Tale om
Nordmændenes Rejser til Vinland, og at han derved første Gang kom
paa den Idé, at der maatte findes Land længere borte imod Vest.
Imidlertid er det umuligt at bestride, at Columbus har foretaget
vidtløftige Rejser. Det er højst sandsynligt, at han har besøgt
Guineakysten og England, hvilke to Punkter vel ogsaa betegner,
hvor langt han har været mod Nord og Syd.
Fra England, i hvis Tjeneste Columbus sandsynligvis har været
henimod Aaret 1480, synes han at have begivet sig til Portugal,
hvor han har slaaet sig ned for længere Tid. Men sin gamle Vane
tro aldrig at kunne unde sin Helt at tage Del i ganske almindelige
Hverdagsbegivenheder, har Columbus-Biograferne pyntet den Maade,
han kom til Portugal paa, med en Række overordentlig romantiske
Biomstændigheder.
Den spændende Fortælling lyder saaledes: Columbus havde paa
den Tid taget Tjeneste hos en berømt fransk Admiral (snarere nok
en Kaperkaptajn), sin Navne, kaldet Colombo eller Coullon.
De store Opdagelsesrejser. 2 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
