- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
139

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christofer Columbus og den vestlige Vej til Indien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE STORE OPDAGELSESREJSER 139

komme derhen. Meget kunde yderligere siges om dette, men al
den Stund jeg før mundtlig har afhandlet dette, og I forstaar alt
rigtig, saa vil jeg ikke nærmere udbrede mig om samme Sag, og
maa dette forefalde Dig at være tilstrækkeligt som Svar paa dine
Spørgsmaal, for saa vidt som den korte Tid og mit Arbejde har
tilstedt mig dette. Jeg stiller mig ved alle Lejligheder til Hans
Majestæts Tjeneste.

Florenz d. 25. Juni 1474.«“

Som det tydeligt fremgaar af dette Brev, kender Toscanelli ikke
noget til Columbus’ italienske Nationalitet, men betragter ham som
Portugiser. Her ser vi et af de mange Beviser paa, hvorledes
Genueseren ynder at omgive sin Person med en vis
Hemmelighedsfuldhed.

Imidlertid gjorde Toscanellis Brev et stærkt Indtryk paa
Columbus og bestyrkede ham i hans Idéer. Han skrev et nyt Brev til
Toscanelli, hvori han giver ham en saa udførlig og livlig
Beskrivelse af sin Plan om den vestlige Rejse til Indien, at Toscanelli
heraf let kunde faa den Idé, at alt allerede var klappet og klart
til Rejsen.

Columbus fik følgende Svar fra ham:

»Jeg har modtaget dit Brev og de Sager, som Du har sendt
mig, og er meget tilfreds med det. Jeg forstaar dit store og ædle
Ønske om at sejle mod Vest til Landet i Øst paa den Maade, som
angives paa det Kort, jeg sendte Dig, men som bedre lader sig vise
paa en Jordglobus. Det er mig kært, at Du er paa det rene med,
at Rejsen ikke alene er mulig men ogsaa utvivlsom og sikker samt
uvurderlig med Hensyn til Ære og Vinding, og at den vil give den
største Berømmelse blandt alle kristne Folkeslag. I kan dog ikke
fatte dette saa fuldkomment, da I ikke saa ofte som jeg har haft
Lejlighed til at faa paalidelige Underretninger af fremragende og
lærde Mænd, hidkomne fra disse Lande til det romerske Hof, og
af ansete Købmænd, der i lange Tider har drevet Handel der.

Denne Vej fører til mægtige Kongeriger, berømte Byer og
Provinser, hvor der i Massevis findes alt, hvad vi behøver, saaledes
alle Slags Krydderier i Mængde og Ædelstene i største Overflødighed.
Disse Fyrster og Konger, man kommer til, burde endnu i højere
Grad end vi glæde sig over at træde i Forbindelse med vore Landes
Kristne, da mange af dem er Kristne, og eftersom de da kan
underholde sig om Religion og Videnskab med lærde og begavede
Mænd herfra, overensstemmende med det store Ry, som vore Stater
og Regeringer har Ord for at have. Af denne og mange andre
Grunde, som kunde nævnes, forbavser det mig ingenlunde, at Du,
højsindet som Du er, ligesom hele det portugisiske Folk (blandt
hvilke der altid ved alle store Lejligheder fandtes udmærkede Mænd),
brænder af Længsel efter at komme til at udføre denne Rejse. «

Desværre er Afskriften af dette Brev ikke dateret. Det synes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free