Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christofer Columbus og den vestlige Vej til Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 H. H. vox SCHWERIN
paa en værdig Maade i den spanske Hofkreds, i hvilken man nu
opfordrede ham til straks at indfinde sig.
Saaledes indtraadte endelig den gunstige Vending i Columbus’
Liv. Fra nu af kunde han med godt Haab tænke paa Udførelsen
af sine længe nærede Planer, til hvilke han havde sat al sin Lid.
Men endnu en Gang var hele Foretagendet lige ved at gaa over
Styr pa Grund af de overdrevne Fordringer — de samme
Fordringer, der allerede en Gang før i Portugal fik Sagen til at gaa i
Stykker — som Columbus vedblivende stillede. Selv er han næsten
blottet for alt, men, som den aller simpleste Sag i Verden, lover
han andre og fordrer selv Millioner. Han lader sig ikke i mindste
Maade tinge med. Man maa forbavses over denne urokkelige Tro
paa de mest glimrende Resultater og den faste Overbevisning om,
at han, Christofer Columbus, er den, Forsynet har bestemt til at
udføre denne Rejse til Jordens rigeste Egne. ;
Columbus havde været nærværende ved Granadas Fald i Januar
1492, og han opfattede Indtagelsen af denne de Vantros sidste By
paa Spaniens Grund, som Begyndelsen til sin egen Opgave: at
udbrede Kristendommen over hele Jorden i de spanske Majestæters
Navn.
Columbus havde nemlig med sit ualmindelige skarpe Blik lige
fra første Øjeblik af særlig fremhævet den religiøse Side af Sagen
her i Spanien, hvor den romantiske Betragtningsmaade, der
udmærkede Middelalderens Riddervæsen, endnu stadig var den herskende.
Den hellige Tro og Troens Udbredelse spillede her en langt
større Rolle end for Eks. i Portugal, hvor man for flere
Aarhundreder siden var bleven befriet for Muhamedanerne (medens
Kampen mod disse endnu stadig fandt Sted i Spanien), en mere
ædruelig merkantil-geografisk Opfattelse gjorde sig for Øjeblikket gældende
i Portugal. Det forbavser os derfor ikke, at Columbus stadig havde
saa mange indflydelsesrige Venner mellem Spaniens højere Præsteskab.
Dronningen gjorde imidlertid bestandig Vanskeligheder. Med
god Grund vilde hun ikke give Columbus saa store Rettigheder, at
de senere hen kunde give Anledning til Stridigheder. Columbus
besluttede da at arrangere sin anden Afrejse fra Spanien. Alt taler
nemlig for, at det ikke denne Gang var hans fulde Alvor at forlade
Landet, og at det kun var hans Mening at true Isabella.
Uden i mindste Maade at lægge Skjul paa sit Forsæt forlod han
en skøn Morgen Granada, rolig ridende paa sit Mulæsel.
Hofstaldmester Santangel blev imidlertid hurtig underrettet om Sagen.
Ganske stakaandet styrtede han ind i Dronningens Gemak, og med
glødende Veltalenhed forestillede han Isabella det urigtige i, at man
nu lod et saa glimrende Tilbud gaa fra sig. Han blev ivrigt
understøttet heri af en af Dronningens Hofdamer, Markisen af Moya,
der tilfældigvis var en af Columbus’ store Beundrere.
Isabella fik en Indskydelse. Et ridende Ilbud blev sendt efter
Columbus, der uden større Vanskelighed blev indhentet, da han just
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
