Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christofer Columbus og den vestlige Vej til Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 H. H. von SCHWERIN
»Langrejse« paa det frygtede »Mørkets Hav«, som jo (ifølge Folkets
almindelige Bevidsthed) var fuldt af alle Slags Farer. »Kongernes«
Befalinger om at opfylde de Pligter, som det paahvilede Byen, med
Hensyn til Udrustningen af to Skibe, mødte Knurren og
Forbandelser.
Trods det forholdsvis ringe Antal Matroser, som behøvedes til
at bemande den lille Flaade, viste det sig at være meget vanskeligt
at faa disse samlede. Man blev derfor nødt til at aabne Fængslerne,
blandt andet i Palos. Fangerne fik Løfte om Befrielse for Straf
imod som Matroser at deltage i den berammede Rejse. Det siges
imidlertid, at kun meget faa af disse ulykkelige Mennesker havde
Lyst til at skaffe sig Friheden paa saa haarde Betingelser.
Hele Ekspeditionen var bestemt mislykkedes, hvis ikke Columbus
var bleven hjulpet ud af sit Betryk af den her hjemmehørende
Sømandsfamilie Pinzon (navnlig den allerede omtalte Martin
Alonso), hvis Medlemmer nu tog alvorlig fat.
Hidtil har Meningerne været meget delte om, hvorledes de
nødvendige Midler til Ekspeditionen er bleven skaffede til Veje. Mest
sandsynlig synes nedenfor staaende Oplysning at være: For det
første kan Udgifterne ikke have været særdeles store, da det jo
kun drejede sig om at udruste tre smaa Skibe. Summen opgives til
1,140,000 Maravedis, det vil sige lidt mer end 26,000 Kroner.
Dronningen skaffede den største Del af denne Sum, maaske delvis
ved Laan hos en af Kronens højeste Finansembedsmænd. Derimod
maa det betragtes som en senere lavet Historie, at Isabella var
nødt til at pantsætte sine Juveler for denne Sags Skyld. Man mente,
at Krigen mod Granada havde lagt Beslag paa Dronningens sidste
Kontanter.
Det er ligeledes fejl, at Aragonien skulde have deltaget i
Udgifterne. Alt tyder nemlig paa, at Planen kom fra Castilien, der
ogsaa var alene om at nyde Fordelen af de første Opdagelser.
Det ses endvidere af de samtidige Kilder, at Columbus, hvor
utroligt det end lyder, virkelig for sin Del har betalt 1/8 af
Udgifterne (oversstemmende med den officielle Kontrakt). I saa Tilfælde
maa vi antage, at det er lykkedes ved Laan (rimeligvis hos jødiske
Pengemænd) at skaffe den fornødne Sum, thi som vi jo ved, var
han paa den Tid saa temmelig blottet for alt.
Tilsidst maa det ikke glemmes, at Byen Palos for en eller anden
Forseelse mod de gældende Love var bleven dømt til at levere
Kronen Castilien 2 fuldgode Skibe samt at betale Solden for disse
Skibes Mandskab i to Maaneder.
Skibenes Udrustning gik imidlertid i en Fart (det er ikke svært
at forestille sig Columbus’ Utaalmodighed) og var derfor allerede
færdige inden Udgangen af Juli Maaned. Denne Eskadre, som man
nærede saa store Forventninger til, bestod kun af tre Skibe. Det
største, Santa Maria, som blev bestemt til Flagskib, var en saakaldt
Karak, der tilhørte Juan de la Cosa, den senere saa berømte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
