Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Rejse over Atlanterhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 H. H. vosn SCHWERIN
dygtig Mand, en god Type for denne Tidsalders kække, saakaldte
»mindre Opdagere«, der paa egen Haand begav sig ud paa Eventyr,
hvorved mange af dem opdagede mere vidtstrakte Landomraader,
end det blev Columbus selv forundt.
Ledet af en misforstaaet Lokalpatriotisme, har man i Spanien,
navnlig i den aller sidste Tid, gjort Forsøg paa at forringe den
fremmede Columbus’ Fortjenester af Amerikas Opdagelse for derved
at hæve Spanieren Pinzons Anseelse og Betydning, Forsøg, der
dog grundig er mislykkedes. Og godt det samme. Disse Forsøg
bør stemples som uværdige Manøvrer!
Columbus og Pinzon sejlede nu øjensynlig i den største Enighed
sammen til Haitis østligste Pynt. Her blev de den 12. og 13.
Januar, blandt andet af den Grund at Admiralen vilde gøre
astronomiske Maalinger. Ved Spaniernes vedblivende Forsøg paa at komme
i Berøring med den broget malede og med Træsværd og Buer
forsynede Befolkning, som viste sig at tilhøre de før omtalte frygtede
Cariber, faldt disse aldeles uventet over Europæerne og forsøgte paa
at tage dem til Fange, Spanierne blev derfor for første Gang
tvungne til at bruge Vaaben og jage Angriberne paa Flugt.
Man havde imidlertig under sit Ophold her faaet en Del
Oplysninger om de nærmest liggende Øer, blandt andet om de saakaldte
Smaa Antiller, som Columbus skyndte sig med at opsøge paa sin
anden Rejse. Efter at have gjort et mislykket Forsøg paa fra
Haitis vestre Ende at naa Øen Martinino, der udelukkende var
beboet af Kvinder, tiltraadtes Tilbagerejsen endelig den 16. Januar.
Kursen blev stillet lige paa de kanariske Øer.
Rejsen gik i Begyndelsen langsomt, da Skibet denne Gang havde
den N.O. Passatvind imod sig. Det viste sig her, at Columbus
endnu ikke rigtig forstod sig paa denne Vinds Beskaffenhed. Han
forstod endnu ikke, at Tilbagerejsen til Europa burde være forlagt
til en nordligere Kurs gennem det derværende Vestvindbælte.
Desuden var Skibene aldeles ikke i særlig god Stand, de baade lækkede
og manglede tilstrækkelig Last. Den 10. Februar prøvede man,
men uden videre Held, at bestemme det Sted, hvorpaa man
befandt sig.
Den 12. Februar brød der en voldsom Storm løs, og de to
Skibe skiltes atter. Det er aldrig blevet rigtig klart, hvorvidt dette
skete med eller mod Pinzons gode Vilje. De to Skibsførere skulde
imidlertid aldrig træffes mere.
Uvejret vedblev, og da Faren syntes at være paa Højdepunktet,
og Admiralen ikke kunde tro andet, end at hans Skib var viet til
Undergang, greb han til det sidste Middel for at forhindre, at hans
Opdagelser sporløst skulde gaa tabt. Columbus var nemlig
overbevist om, at Pinta allerede var gaaet under.
Paa et Stykke Pergament skrev han en kort Redégorelse for sin
Rejse, indhyllede dette i et Stykke Voksdug, som igen blev
overgydt med Voks og indesluttet i en vandtæt Tønde, som derefter blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
