Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Rejse over Atlanterhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 H. H. voxs SCHWERIN
»givet om Bord paa Karavellen paa Højden af de kanariske Øer
den 15. Februar 1493.« Dette Brev, der blev trykt i Barcelona
1493, er overordentlig sjældent (et Eksemplar skal nylig være
bleven betalt med 1750 Pund Sterling). I det første Oplag findes en
meget kedelig Trykfejl, der just har været Anledningen til den
ovenfor omtalte Mening, der var meget nedsættende for Columbus.
Ordene »las islas de Canaria« er en Fejllæsning for »la isla de Sa
Maria«.
Niña, som Columbus førte, befandt sig i Virkeligheden i
Nærheden af Santa Maria, en af Azorerne, og den 18. Februar satte
man sig i Forbindelse med denne Ø. Den 19. gik en Del af
Columbus’ Mandskab i Land for at opfylde det højtidelige Løfte, som
Matroserne havde aflagt i den sidste Storm om Bord paa den, som
det syntes, til Undergang viede Nifña; at de, hvis de denne Gang
undgik Døden, vilde valfarte til et helligt Sted, første Gang de atter
betraadte kristen Jord.
Øens portugisiske Guvernør troede, at Columbus var en
Eventyrer, der sneg sig om i Farvandet ved Guineakysten, hvis uantastede
Besiddelse laa Portugiserne stærkt paa Hjerte. Han lod derfor alle
de Spaniere gribe, der var gaaede i Land.
Kun med megen Vanskelighed lykkedes det Columbus at
overbevise den nidkære Embedsmand om, at han var de spanske
Majestæters specielle Udsending, og at han ikke var i noget ulovligt
Ærinde i de Farvande ved den afrikanske Kyst, der ved Lov var
tilkendt Portugiserne.
Først den 24. Februar kunde Columbus forlade Azorerne. Han
blev snart overfalden af voldsomme Hvirvelstorme, og først den
4. Marts kunde han endelig lykkelig og velbeholden, det forfærdelige
Uvejr til Trods, løbe ind i Tejoflodens Munding. I den lille
Havneby Cascães hørte han, at der ikke i Mands Minde havde hersket
saadanne Storme som i de sidste Dage. Herfra gik Rejsen til
Lissabon.
Straks efter sin Ankomst til Lissabon havde Columbus sendt en
Skrivelse til Kong Johan II. I denne Skrivelse forklarede han, at
han, som just nu var kommen tilbage fra Indien og af Uvejret var
bleven tvungen til at søge en Nødhavn ved Portugals Kyst, udbad
sig den Naade at faa Audiens hos hans portugisiske Majestæt. En
naturlig Nysgerrighed, parret med oprigtigt Ønske om endelig at
kunne faa en paalidelig Forklaring paa det endnu dunkle
Speørgsmaal om Indiens Land, bevægede Kong Johan til at bevillige den
fordringsfulde opdagelsesrejsende det Møde, som denne ønskede.
Dette Columbus’ Besøg i Portugal har man udlagt paa forskellig
Maade. Nogle har saaledes ment, at det aldeles ikke var for
Stormens Skyld, men at Columbus frivillig sejlede til Lissabon for at
triumfere over Kongen, som en Gang havde afslaaet Columbus’
Tilbud. Paa den anden Side vil Columbus gerne selv lade, som
om man i Spanien mistænkte ham for, at han ved sit Besøg hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>