Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Rejse over Atlanterhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 H. H. vox SCHWERIN
Det var i Virkeligheden ikke nemt for Portugiserne ved de faa
Oplysninger, som Columbus gav om sin Rejse, tilnærmelsesvis at
gøre sig noget Begreb om, hvad det egentlig var for Egne, som den
genuesiske Eventyrer havde besøgt. Maaske vilde det ved nærmere
Undersøgelse vise sig, at man kun havde med ganske almindelige
Skipperhistorier at gøre.
I alle Tilfælde kunde det nemt give Anledning til- Forviklinger.
Det er en bekendt Historie, hvorledes en Del af de portugisiske
Hofmænd blev saa opbragte over Columbus og hans udfordrende
Maade at være paa, at de lagde en Plan op om at komme i
Skænderi med ham og derunder uden videre stikke ham ned. Men
Kongen havde med Afsky afvist dette skammelige Forslag og sendte
sin egen Staldmester til Columbus for at beskytte ham, i det
mindste saa længe han opholdt sig paa portugisisk Grund.
Denne Anekdote er sikkert af lige saa tvivlsom Værdi som en
anden Historie, ifølge hvilken man havde raadet Kongen af Portugal
til saa hurtig som muligt at sende en Flaade mod Vest til Zipangu,
for at komme Columbus i Forkøbet. Ganske vist havde Paven
tilkendt Portugal Indien, men det var højst tvivlsomt, hvorvidt
Zipangu og Kathay kunde regnes med dertil. Det var derfor bedst i
god Tid at sikre sig Besiddelsen af nogle Kystpunkier i disse
Lande.
Imidlertid forberedte Columbus sig til atter at gaa til Søs. Det
var hans Mening saa vidt muligt igen at løbe ind i samme Havn,
som hans Ekspedition var gaaet ud fra, og dette lykkedes ham
ogsaa. Fredag den 15. Marts ved Middagstid kastede han Anker
paa Palos’ Rhed. Paa en Fredag sejlede Columbus ud, paa en
Fredag opdagede han den første Ø i det fjerne Vesten, og paa en Fredag
vendte han atter hjem.
Jubelen i Byen var ubeskrivelig. Om Bord paa Nifa fandtes
jo mange Venner og Bekendte, som nu efter et halvt Aars Fraværelse
og efter at have oplevet de vidunderligste Eventyr kom tilbage,
bedækkede med Hæder.
Et mærkeligt Tilfælde vilde, at den savnede Pinta ogsaa naaede
sin Hjemstavn samme Dags Aften. Dette Skib var af Stormen
drevet til en Havn i Galicien, hvorfra Martin Alonso Pinzon havde
sendt de spanske Monarker et Brev med Anmodning om Tilladelse
til at sende Deres Majestæter en Rapport om sin Rejse. Det Svar,
han modtog herpaa, lød efter Sigende saaledes, at han ikke havde
andet at gøre end at slutte sig til Columbus’, sin
Øverstkommanderendes, Følge og sammen med ham indfinde sig ved Hoffet! —
Det kan ikke bestemt afgøres, hvorvidt Ferdinand og Isabella
allerede da havde modtaget Columbus’ Skrivelse.
Dybt saaret over dette Svar, døde Martin Alonso »faa Dage
derefter af Græmmelse«, i sit eget Hus i Palos. Saaledes lyder i det
mindste den almindelige Fremstilling. Man har ogsaa ment, at
Pinzon, der ikke ønskede at træffe sammen med Columbus, ube-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
