Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Rejse over Atlanterhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 181
Smag for pralende, teatralske Optrin. Hertil passede glimrende de
seks sidste i Live værende Indianere fra Española, der var spraglet
malede og smykkede med Guld og Fjer, samt 40 levende Papegøjer
i alle mulige straalende Farver. Der blev tillige for den beundrende
Forsamling forevist alle Slags Rariteter, som for Eks. Guldkorn,
Bomuld, Grene og Rødder af aromatiske og nærende Planter, Skind
af mærkelige Dyr, ukendte udstoppede Fugle o. s. v.
Deres Majestæter stadfæstede paa ny alle de Rettigheder, som var
blevne tilkendt Columbus ved den tidligere omtalte Traktat. Men
ikke nok dermed: man skænkede ham ydermere følgende
Udmærkelser. Han fik den adelige Titel Don (noget som i høj Grad smigrede
hans Forfængelighed). Denne Titel skulde ikke alene gaa i Arv til
hans mandlige Efterkommere, men ogsaa gives til hans Brodre.
Endvidere fik han Lov til at ride ved
Siden af Kongen samt til at blive hilst
paa samme Maade som andre Stormænd.
Endelig fik han ved Forordningen
af den 20. Maj 1493 et adeligt
Vaabenskjold af følgende Udseende: De to
øverste Felter, af det i fire Felter delte
Skjold, viser de to Rigers, Castiliens og
Leons, Emblemer. Det højre et gyldent
Kastel (for Castilien) paa rød Bund og
det venstre en Purpurløve (for Leon)
paa Sølvgrund. Det venstre af de to
nederste Felter viser en Samling gyldne
Øer, omgivne af det blaa Hav. Det 8
sidste Felt var beregnet til hans Families
Vaaben. Men da der ikke eksisterede
noget saadant — den nybagte Adels- Columbus’ Vaaben.
mand tænkte sikkert ikke paa som Minde 2
om sit og sin Faders hæderlige Haandværk at indsætte en Uldkarte
eller et andet Stykke Værktøj — blev der i Stedet for sat fem
Guldankere paa blaa Bund, passende Sindbilleder for en Mand, der
havde udført sin Stordaad paa Søen.
Derimod fandtes ikke oprindelig den bekendte Devise:
Por Castilla é por Leon,
Nuevo Mundo halló Cólon. .
(For Castilien og for Leon fandt Columbus en ny Verden).
Det har vist sig, at dette er et senere Tillæg, der sandsynligvis
skyldes Admiralens Søn, Fernando. Det findes blandt andet paa
Columbus’ Gravsten i Katedralen i Sevilla. Heraf ser man imidlertid
tydeligt, at det udelukkende var Castilien og ikke Aragonien, der
bidrog til Udrustningen af Columbus’ første Opdagelsesrejse. Det
skyldes kun en let forstaaelig Fejltagelse, at der i flere ældre
Skildringer. bliver tilskrevet Kong Ferdinand Æren af »den ny Verdens«
Opdagelse, medens hans stakkels Gemalinde aldeles ikke nævnes.
†
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>