Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Columbus' anden Rejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 189
om Benene under Knæet og ovenfor Ankelen, sandsynligvis for at
Læggene skulde blive mere fremtrædende, en Skik, som endnu
almindelig bruges mellem Guayanas Caribkvinder.
Vi har en af Deltagerne i denne Ekspedition, Doktor Chanca,
at takke for den første fuldstændige Skildring af den foretagsomme
og daadkraflige caribiske Folkestamme, der, skønt staaende paa et
ikke saa lidt højere kulturelt Standpunkt end de øvrige fredelige
Indianerfolk paa de vestindiske Øer, dog gav sig af med
Menneskeæderi. Den Teori opstod snart, at de Kristne havde fuld Rettighed
til at forfølge og holde disse Menneskeædere i Slaveri, en Opfattelse,
der forøvrigt hurtig ogsaa kom til at omfatte de andre herværende
gennemgaaende fredelige Indianere. Ved en Forvrængning af Carib
er Ordet Kannibal, som bekendt, blevet det samme som Menneskeæder.
Efter at alle Mand atter lykkelig og vel havde fundet hverandre,
fandt Afrejsen Sted fra Guadeloupe eller Turuqueira, som de indfødte
kaldte denne Ø. Det var Søndag den 10. November. Kursen
sattes mod Nordvest, det vil sige mod Española, og hurtig efter
hinanden opdagedes de Smaa Antiller: Montserrate, Redondela, Antigua
og S. Martin.
Derimod saa man heller ikke denne Gang åen mindste Smule
til »Kvindeøen« Martinio, der efter Forlydende skulde findes i det
herværende Farvand, og som man meget gerne vilde lære at kende.
Ved S. Martin blev der sendt et Par Baade i Land, ved hvilken
Lejlighed man tog nogle Kvinder til Fange af samme Race som de
før omtalte Slavinder, som man efter deres eget Ønske havde taget
med sig om Bord ved Afrejsen fra Guadeloupe. Da Slupperne med
sit Menneskebytte var i Færd med at vende tilbage til de ventende
Skibe, fik Mandskabet pludselig Øje paa en Kano, hvori der befandt
sig flere Mænd samt Kvinder med smaa Børn. De indfødte blev
saa rædselsslagne ved det uventede Syn af de spanske Fartøjer, at
de ikke kunde røre sig af Pletten. Baadene roede derefter saa
hurtig hen til de indfødte, at det var dem umuligt at tænke paa
Flugt.
Men nu satte disse Naturmennesker sig trodsigt til Modværge,
og saavel Mænd som Kvinder hilste Spanierne med en Regn af
forgiftede Pile, der saarede to af dem. Den ene af disse døde snart
efter. Pileskuddet, som havde foraarsaget hans Død, var sendt
af en Kvinde, og det havde været saa kraftigt, at det havde
gennemboret Skjoldet.
Efter at man omsider havde faaet krænget Kanoen, fik man med
stort Besvær fanget de omkringsvømmende indfødte, der blev
belagte med Jernlænker. En af dem, der var bleven dødelig saaret
af et Lansestød og derefter var kastet over Bord, prøvede paa at
svømme i Land, men blev dræbt i Vandet. Saaledes fejrede
Spanierne Mortensdag Aaret 1493.
De indfødte, som man her var kommen i Strid med, var
virkelige Cariber. Deres vilde Udseende gjorde et stærkt Indtryk paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
