Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Columbus' anden Rejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 191
Den følgende Dag fandt man atter to Lig i stærk Opløsningstilstand.
Man lagde straks Mærke til, at det ene var en Mand med stærk
Skægvækst. Som bekendt manglede de indfødte ganske Skægvækst,
og det maatte saaledes være “en fremmeds Krop, man her havde at
gøre med. Med Rette betragtede man dette Fund som et højst
betænkeligt Tegn. og selv Columbus begyndte at tro, at de
tilbageblevne Europæere var komne i Ulykke.
Man fortsatte derfor ufortøvet Rejsen til det 12 spanske Mil Vest
herfor beliggende Navidad, hvortil man ankom i Mørkningen den
27. November. Flaaden kastede Anker omtrent en Mil fra Stranden
paa det vel bekendte Sted, som var beliggende lige overfor det
curopæiske Fort. Det var allerede saa mørkt, at man kun svagt kunde
skimte Landets Omrids.
For st sætte sig i Forbindelse med Fæstningen affyrede man to
Kanonskud, men kun Ekkoet svarede. Hvorfor fik man ikke noget
Svar fra Fæstningens Arltilleri? Spanierne ventede forgæves paa
som Svar paa deres Signaler at se Lys paa Stranden. Men nej!
Der hvilede stadig et uigennemtrængeligt Mørke over Land. Paa
denne Maade gik flere Timer. Man begyndte nu om Bord paa
Flaaden at forberede sig paa det værste.
Lidt før Midnat hørte man Plasken af en Kano, der nærmede
sig Flaaden. Og gentagne Gange hørtes en indfødt med kraftig
Stemme at spørge, hvor Admiralen kunde træffes. Man viste ham
straks til Admiralskibet. Men de indfødte vægrede sig at gaa om
Bord, førend de ved Skinnet af en Lygte havde genkendt Columbus,
der, vækket af Uroen, var kommen op paa Dækket.
De indfødte syntes at være blevne beroligede og gik om Bord.
Fra Kaziken Guacanagari, der jo havde været til stor Hjælp for
Admiralen ved Grundlæggelsen af Kolonien her, medbragte Anføreren
flere Gaver til Columbus, blandt andet en Del Genstande af Guld.
Paa Columbus’ Spørgsmaal angaaende Kolonien og dens spanske
Besætning, kom de indfødte med en lang og sørgelig Historie:
De efterladte Spaniere var hurtig bleven uenige, og en Del af
dem havde forladt La Navidad og begivet sig til andre Dele af Øen.
Desuden var Europæerne blevet haardt angrebne af Sygdomme, saa
at mange af dem var døde. Og da nu Fortet og den nedbrudte
Besætning saaledes var komne i denne fortvivlede Situation, var
Guacanagari og hans Folk pludselig paa en lumsk Maade blevet
overfaldne af en fjendtlig Kazik fra de indre Dele af Øen. Denne
Kazik, Caonabó var hans Navn, havde indtaget og afbrændt saavel
de indfødtes By som den europæiske Fæstning. Spanierne var enten
bleven drevne ud i Havet og omkomne der, eller var dræbte i Land.
I denne Kamp var Guacanagari bleven saaret i det ene Ben. Derfor
kunde han ikke allerede nu aflægge Flaaden et Besøg, men næste
Morgen vilde han aldeles bestemt indfinde sig hos sine gode Venner,
Spanierne.
Det er ikke godt at vide, hvormeget Colombus troede af denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
