Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Columbus' anden Rejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 193
ukendte Dyr, der var om Bord. Nogle Gavtyve indbildte ham, at
Hesten levede af Menneskekød, og man lod ham blive i Troen.
Men hvad der fremfor alt fængslede hans Opmærksomhed, var de
kvindelige Fanger, som man havde befriet fra Cariberne. Særlig
var der en statelig, smuk Kvinde, som de letfængelige Spaniere
havde døbt Dofñla Catalina, med hvem Guacanagari længe
interesseret underholdt sig.
Spanierne og Indianerne skiltes nu under gensidige
Venskabsbeviser. Dagen efter kom enkelte Indianere ud til Columbus’ Skib
under forskellige Paaskud, øjensynligt Spejdere! Den sidste af dem
saa man tale med de fangne Kvinder, som omgav den stolte Catalina.
Ved Midnatstid, da der ingen andre af Besætningen var paa
Dækket end Vagten, blev et Lysskær synligt paa Stranden. Catalina
og hendes Ledsagerinder var ikke sene med at følge dette Signal.
Stille lod de sig glide langs Skibets Side ned i Vandet og svømmede
derefter hurtig mod Stranden. Endelig opdagede Vagten Kvindernes
Forehavende, og Besætningen blev alarmeret. Man forfulgte de
svømmende i Baadene, men forgæves, Kvinderne naaede først i Land;
fire fik man ganske vist fat igen, men Catalina og de andre slap
i Land.
Morgenen efter sendte Columbus Bud i Land, men Guacanagari
og hans Folk var om Natten tagne til det indre af Landet, og man
tvivlede nu ikke paa, at Catalina var flygtet med dem. Spanierne
havde lagt Mærke til de kærlighedsfulde Blikke, den erotiske Kazik
havde kastet paa den dejlige Kvinde. Her som saa ofte før havde
de smidige og raske Indianere narret Europæerne.
Columbus havde imidlertid andet at tænke paa. Han indsaa
klart Grunden til, at hans første Koloniseringsforsøg var mislykket.
De fleste af de i Navidad efterladte Spaniere fra Santa Marias
Besætning var Udskud, daarlige Personer, som hverken havde Hustruer
eller Børn i Hjemlandet. Disse begærlige og raa Vagabonder havde
med Vold trængt sig ind i de indfødtes Hytter, hvor deres raa
Voldshandlinger mod Kvinderne tilsidst vakte de taalmodige
Naturmenneskers Raseri. Spaniernes Skændighed tiltog mere og mere.
Saaledes lagde en af dem uden videre Beslag paa tre Kvinder, en anden
mente nu, at han ikke kunde nøje sig med mindre end fire.
Indianerne vilde nu hævne sig. Kystbefolkningen havde i denne
Hensigt sluttet sig sammen med Beboerne længere inde paa Øen og
med en vældig Overmagt tilintetgjort den spanske Koloni til sidste
Mand. Som man reder, saa ligger man!
Spaniernes skændige Handlemaade oplyser os om, at ikke just
den kristne Religion var Ledemotivet til Amerikas Opdagelse og
Kolonisering. Ikke heller var det Videbegærlighed eller Længsel efter
at lære fremmede Lande at kende, som var Hovedsagen. Columbus
selv siger udtrykkelig, at de lavere Lidenskaber, navnlig den
uudslukkelige Guldtørst, gik fremfor alt.
Columbus gjorde alt for at raade Bod paa den Skade, der var
De store Opdagelsesrejser. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
