Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Columbus' anden Rejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 H. H. von SCHWERIN.
domme. Og hvad navnlig Guldet angaar, fandtes det kun i ringe
Mængder. Det Guld, Spanierne havde haft med sig hjem, havde
ikke været Resultatet af de indfødtes Indsamling i nogle Dage, men
snarere alt hvad Generationer havde samlet.
Oprørernes Planer gik ud paa at bemægtige sig Skibene og vende
hjem til Spanien og der indsende et allerede affattet Klageskrift
mod Admiralen. Planen blev imidlertid røbet for Columbus, som
med usædvanlig Hurtighed greb ind mod Oprørerne. Den ene af
Lederne blev fængslet om Bord og hjemsendt til Spanien for der at
lide sin Straf. De andre Hovedanførere blev straffede paa forskellig
Maade. For fremtidig at undgaa noget lignende, lod Columbus al
Ammunition og Krigsmateriale føre om Bord paa et af Skibene, som
han stillede under fuldkommen paalidelige Mænds Bevogtning.
Selve Oprøret var det jo ganske vist lykkedes Columbus at
undertrykke, men Stemningen var derfor ikke beroliget. Tværtimod var
det den almindelige Mening, at Columbus ved at gribe ind her havde
overskredet sin Myndighed. Blandt Spanierne viste der sig allerede
nu en rodfæstet Misfornøjelse med, at en fremmed, en Genueser,
understod sig at behandle dem, Spaniens selvbevidste Sønner, paa
en saadan Maade!
Imidlertid besluttede Columbus sig til personlig at undersøge
Guldegnene i Øens Indre. Den 12. Marts brød han derfor op med
en imponerende Styrke, bestaaende af ikke mindre end 400 vel
bevæbnede Mænd, Lanserytterne iberegnede. En Mængde andre
Europæere og en stor Skare af de indfødte, som medbragte det
nødvendige Tros, fulgte med.
Marchen blev ledet saa militærisk som muligt. Fanerne vajede,
Trommer og Trompeter lød, og de pudsede Harnisker glimrede i
den tropiske Sol. Den fra Stranden til Kystkædens Kam førende
smalle, slyngede Skovsti blev ved en hurtig Planering og Rydning
af Træer forvandlet til en virkelig Vej — den først anlagte i den
ny Verden.
Oppe fra Bjergets Top, hvor Columbus rejste et vældigt Trækors,
som endnu opbevares (?) i San Domingos Katedralkirke, kunde man
nyde den herlige, allerede af Hojeda beskrevne, Udsigt over den
nedenunder liggende naturskønne, frugtbare og tætbefolkede Dal med
det stolte Navn Vega Real, d. v. s. Kongesletten. Under Nedstigningen
til Sletten gjorde man alt for at gøre et saa stærkt Indtryk paa de
indfødte som muligt. Naar man passerede Byerne, lod man Hestene
stejle og galoppere — »Sevilla-Krikkerne« (maaske gamle Cirkusheste)
synes at have opført sig ganske præsentabelt.
Det gjorde navnlig et overvældende Indtryk paa de indfødte, da
de for første Gang i deres Liv saa en Rytter staa af Hesten. De
troede nemlig, at Mand og Hest udgjorde et Hele, og nu saa de
dette skille sig i to selvstændig levende Væsener.
De hvide forsøgte paa alle mulige Maader, blandt andet ved
Smaagaver, at vinde Naturmenneskenes Tillid; de indfødte overvandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
