Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Columbus' anden Rejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 215
sende en Flaade til Espafiola, en Flaade, der bestod af ikke mindre
end 12 Skibe.
Det kan paa den anden Side ikke nægtes, at Columbus’ Anseelse
var paa Retur, hvilket blandt andet viser sig derved, at Regeringen
i Begyndelsen af Aaret 1495, lige stik imod de Privilegier, Columbus
en Gang havde faaet, erklærede Handelen paa Indien fri for enhver
indfødt Spanier. Af denne Tilladelse benyttede blandt andre
Vicente Yafiez Pinzon sig, og i Foraaret 1497 sejlede han med tre
Skibe til Indien.
Columbus sendte bitre Klager til Regeringen; det var en let
Sag, sagde han, for andre at følge den af ham anviste Vej over de
fjærne Farvande, ja, endog Skræddere gjorde jo Fordring paa at være
opdagelsesrejsende. Han paapegede det grænseløse Virvar, der vilde
blive Følgen af ukontrolerede Strejftog i det fjerne Vesten.
Samtidig sendte Regeringen fra Spanien en vis Juan Aguado
som Kommissær til Espafiola for at undersøge Sagernes Stilling.
Columbus forstod nu, at hans Uvenner ikke laa paa den lade Side,
og han indsaa, at det var paa høje Tid, at han personlig indfandt
sig ved Hoffet.
Efter at have udnævnt sin Broder Bartolomeo til sin
Stedfortræder begav Columbus sig den 10. Marts 1496 paa Hjemrejsen med
to Skibe. Det ene af disse var vort gamle Nifla, og det andet en
Karavel, der var bleven bygget i Isabella, efter at en rasende Orkan
havde ødelagt Flaaden i Havnen. Det viste sig imidlertid snart, at
man havde stuvet alt for mange Mennesker sammen paa de to Skibe:
man havde nemlig taget 200 af de udueligste Kolonister med samt
30 fangne Indianere, blandt hvilke særlig Caonabó maa bemærkes.
Det siges, at det var Columbus’ Mening at imponere Kaziken ved
at vise ham Spaniens Magt og derpaa give ham fri mod Løsepenge.
Men det blev der imidlertid ikke noget af, thi den haardt prøvede
Mand, der i den sidste Tid havde lidt af Melankoli, døde paa
Overrejsen.
I Begyndelsen blev Skibene forsinkede af Modvind, saa at man
den 6. April endnu ikke var naaet længere end til de caribiske Øer.
Da det var paa Hældningen med Provianten, blev Columbus nødt til
at gaa i Land paa Guadeloupe, hvilket dog først kunde ske, efter at
man med nogle velrettede Skud fra Hagelbøsserne havde spredt en
større Skare fjendtlige Cariber paa Stranden. Efter nogle Dages
Forløb fortsattes Rejsen, men man maatte stadig kæmpe mod
Passatvinden, og først den 11. Juni 1496, efter at have været borte i
23/4 Aar, naaede Columbus med sine udmattede, halvt ihjelsultede
Folk til Cadiz. Besætningen havde været udsat for en sand
Hungersnød, saa at man næsten havde været fristet til at følge Caribernes
Eksempel og — æde de fangne Indianere.
Det var et ynkeligt Syn at se disse af Sult og Sygdom afmagrede
Stakler komme krybende i Land i Overværelse af en uhyre
Menneskemængde. En samtidig Forfatter bemærker haanligt, at selv om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
