Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Columbus' tredje Rejse og Syd-Amerikas Opdagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 231
til Vicekonge paa Española, og allerede i Februar Maaned 1502
kunde han sejle til sit ny Virkefelt med en Flaade paa ikke
mindre end 30 Skibe med 2,500 Personer om Bord. Alle
Columbus’ Protester nyttede intet; man foregav, at man vilde skaane
Kolonien for nye Uroligheder, der sikkert vilde opstaa, hvis han, en
ikke født Spanier, atter blev indsat i sin gamle Værdighed. Iøvrigt
lod man ham beholde alle sine Indtægter og alle sine Rettigheder.
Aarene 1498—1502 havde været af allerstørste Betydning med
Hensyn til nye Opdagelser og Undersøgelser af Landene i Vest.
1498 var det lykkedes Columbus’ mest energiske Modstander, den
allerede omtalte Biskop Fonseca, at faa Sejladsen paa Indien
erklæret fri for alle indfødte Spaniere, og mange foretagsomme Mænd,
som før havde besøgt disse Egne, havde benyttet sig af denne
Tilladelse. Blandt disse bemærker vi vor gamle Bekendt Alonso de
Hojeda, der paa denne Rejse blev ledsaget af Juan de la Cosa
og den senere saa berømte Florentiner Amerigo Vespucci.
Ved Hjælp af de Meddelelser, Columbus havde givet ved Hoffet,
opsøgte Hojeda i Foraaret 1499 »Perlekysten«, som han fulgte
betydeligt længere mod Vest, end Columbus havde gjort, nemlig lige
indtil Maracaïbosøens Munding. Den 18. September naaede han til
det yderste Punkt i Vest, Forbjerget Cabo de la Vela, beliggende
ved Goajirahalvøen. Paa denne Rejse saa Ekspeditionen for første
Gang en af disse der paa Kysten ofte forekommende Strandbyer,
der var opført paa Pæle. Paa Grund af denne Strandbys Lighed
med Lagunebyen Venedig, kaldte man den Venezuela = det lille
Venedig, et Navn, der senere hen bliver overført paa det bekendte
store Omraade i Syd-Amerika. Paa Hjemvejen besøgte Hojeda
Espafilola, men blev afvist af Columbus’ Vagtposter. Rejsen gik nu
til Bahamaøerne, hvor man tog en Del af de indfødte, de saakaldte
Jucayere, til Fange, og ved Hjemkomsten solgtes de som Slaver.
Ogsaa Vicente Yañez Pinzon, som havde deltaget i
Columbus’ første Rejse, foretog nu en Rejse, hvis geografiske Resultater
var meget betydelige. Allerede 1497 havde Pinzon foretaget en
Opdagelsesrejse til disse Egne og var blandt andet, efter Forlydende,
kommen til den Mexikanske Bugt. Ingen mindre end selve Vespucci
skal have været med paa denne Rejse.
I December Maaned 1499 forlod Vicente Yafñez sin Fødeby
Palos med en Flaade, bestaaende af fire Karaveller. Han styrede
straks i sydvestlig Retning, og uden Tøven overskred han Ækvator.
Omkring den 10. Januar 1500 naaede han Brasiliens Kyst i
Nærheden af Kap S. Augustinho, 8 0 sydlig Brede. Paa Tilbagevejen blev
denne Kyst fulgt i nordlig Retning, og Pinzon opdagede nu
Mundingen af den vældige Amazonflod, hvis Ferskvand, som man allerede
da bemærkede, bredte sig langt ud i Havet. I September 1500 var
han atter hjemme i Palos, med Tabet af to af sine Skibe, som han
havde mistet under en Orkan. 7
Det var kort efter dette, at Cabral paa Vejen til Indien og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>