- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
244

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Columbus' tredje Rejse og Syd-Amerikas Opdagelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

244 H. H. von SCHWERIN

Porras’ Anførsel udbrød der Mytteri, og den sengeliggende Admiral
havde ikke kunnet forhindre, at et Antal af 50 Oprørere var gaaede
i Land paa nogle Kanoer, som de havde forstaaet at skaffe til Veje.
De misfornøjedes Hovedanklagepunkter gik ud paa, at Admiralen
havde ført dem til Jamaica i Stedet for til Española, som
Overenskomsten var, samt at han var lunefuld og haard.

Det var Oprørernes Hensigt at følge Mendez’ Eksempel og ved
Hjælp af de indfødtes smaa Fartøjer forsøge paa at naa til Española;
hvorvidt dette var lykkedes den djærve Mendez, vidste man forøvrigt
endnu ikke paa Jamaica. Efter Aftale med Admiralen skulde Fiesco
straks være vendt tilbage fra Española til Jamaica for nærmere at
beskrive Mendez’ Ekspedition, men trods mange Forsøg var det ikke
lykkedes Fiesco at anskaffe de nødvendige Roere til Hjemrejen,
da de fleste ansaa denne Rejse for yderst risikabel. Paa Jamaica
havde man saaledes mere Grund til at antage Ekspeditionen for
forulykket end til at tro, at den virkelig havde naaet sit Maal.

Desuagtet begav Oprørerne sig til Øens østlige Side, hvorfra de,
efter et Par Dages Ventetid paa godt Vejr, begav sig paa Rejsen til
Española. Men da de 10 Kanoer var komne omtrent 4 Leguas
fra Land, rejste der sig en voldsom Storm, som tvang dem til
at vende om. Søen gik imidlertid højere og højere, og inden kort
Tid var der øjensynlig Livsfare for Ekspeditionens Medlemmer, som
for at redde sig, først kastede alle Forraad over Bord, og, da dette
ikke forslog, begyndte at kaste de indfødte samme Vej. Da de
ulykkelige Indianere i Fortvivlelse greb fat om Baadenes Rælinger,
afhuggedes Staklernes Hænder brutalt og raat af Europæerne, som
derpaa med Nød og næppe reddede sig i Land.

Efter i en Maaned at have ventet paa gunstigt Vejr, forsøgte
man paa ny at tage til Española; men ogsaa denne Gang
mislykkedes det, og man maatte vende hjem igen til Udgangspunktet,
hvorefter Porras’ Mænd opgav al Tanke om at naa Española paa
denne Maade. Oprørerne begyndte nu at hjemsøge de forskellige
Dele af Øen med Plyndring, Menneskerov og alle mulige
Voldshandlinger, hvilket bevirkede, at de opirrede indfødte, der hidindtil havde
staaet paa en venskabelig Fod med Admiralen, ogsaa begyndte at
vise sig fjendtlig stemte mod ham, der ikke havde gjort dem noget
ondt, men stadig havde gjort alt for at holde Fred med dem. De
nægtede nu kort og godt at forsyne Europæerne med de nødvendige
Levnedsmidler. ;

Columbus forstod imidlertid snarraadig at redde sig ud af denne
vanskelige Situation paa følgende Maade: Af sine Maanetabeller
havde han regnet ud, at en Maaneformørkelse vilde indtræffe her
den 29. Februar 1504. Han lod nu de nærmest boende Kazikker
sammenkalde og forkyndte dem, at Spaniernes Gud var vred over,
at de indfødte ikke længere vilde skaffe Proviant til hans Folk, og
at han som Tegn paa sin Vrede havde truet med at ville »tage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free