- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
246

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Columbus' tredje Rejse og Syd-Amerikas Opdagelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

246 H. H. vox SCHWERIN

for sin Velvilje overlod Columbus samtidig Oprørerne — et Stykke
af den Flæskeside, som han selv nylig havde modtaget i Gave.
Denne lille Episode med Flæskesiden kan maaske vække
udenforstaaendes Munterhed, men er fuldt forstaaelig for Europæere, der,
ved et længere Ophold i de tropiske Lande, uudsigelig har længtes
efter Hjemlandets Fødemidler, de eneste, der rigtig smager dem.

Oprørerne afslog imidlertid det lokkende Tilbud, de tvivlede
sikkert paa Oprigtigheden af Columbus’ Ord; navnlig gjorde Porras
alt for at vedligeholde sine Folks hadefulde Stemning mod Admiralen,
hvem han beskyldte for at befatte sig med Sortekunster og andre
slemme Ting. Hekse kunde Columbus, sagde han. Saaledes havde
han nu manet et Skib frem, et Spøgelseskib, og i den Grad
fordrejet Synet paa sine enfoldige Søfolk, at de nu virkelig troede at
se Escobar om Bord paa Vej til Jamaica.

Fortvivlede af Hunger og Nød, overfaldt Oprørerne den 19. Maj
1504 Columbus og hans trofaste Skare, hvis Handelsvarer og
Proviant det var deres Hensigt at røve. Det kom til en heftig Kamp,
i hvilken Adelantado Bartolomeos uimodstaaelige Tapperhed skaffede
det loyale Parti Sejren; Porras selv og flere af hans Folk blev
tagne til Fange, mange blev paa Valpladsen, og de oøvrige flygtede
til Skovene; snart Døden nær af Nød og Elendighed, maatte de
bede Columbus om Naade, og højmodig lod han Naade gaa for Ret.

Seks Uger efter slog omsider Forløsningens Time. To Skibe
nærmede sig Havnen, og det viste sig, at det ene af disse var det,
som Mendez havde sendt fra S. Domingo, og at det andet var sendt
af Ovando, der tilsidst havde maattet give efter for den offentlige
Mening, som sagde, at det vilde være uværdigt for Españolas
Regering vedblivende at lade Columbus i Stikken paa Jamaica. Endelig
den 28. Juni 1504 kunde Columbus forlade denne Øø, hvor han
havde oplevet saa meget ondt. Han sagde senere, at denne Dag
var den lykkeligste i hans Liv, saa aldeles havde han opgivet Haabet
om at komme levende fra Jamaica.

Ogsaa paa denne Rejse var Columbus udsat for Storme og
Modvind, saaledes at han først den 15. August naaede til S. Domingo,
hvor Ovando modtog Admiralen med tilsyneladende Velvilje; ikke
desmindre var der Anledning til Tvistpunkter af mange Slags, saa at
Columbus ikke uden Grund med Glæde hilste den 12. September,
da han omsider sammen med sin Broder Bartolomeo og Sønnen
Fernando kunde forlade denne By. Paa Grund af ugunstigt Vejr
naaede Columbus først den 7. November 1504 med sit ilde
medtagne Skib San Lucar’s Havn. Han havde denne Gang været borte
fra Spanien i 21/2 Aar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free