Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fernando Cortez og Mexikos Erobring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 H. H. voxn SCHWERIN.
tende Skridt, men Cortez var ubønhørlig. Forhandlingerne havde
allerede varet i over to Timer, uden at noget Resultat var opnaaet.
Da tabte en af de spanske Officerer Taalmodigheden og udraabte i
Vrede: »Hvorfor skal vi spilde flere Ord paa denne Barbar; lad os
gribe ham, og i Fald han gør Modstand, hugge ham ned.«
Forskrækket spurgte Montezuma, hvad disse vrede Ord betød. Marina
forklarede ham dette saa skaansomt som muligt og bad derpaa
Fyrsten paa det indstændigste følge de hvide til deres Kvarter, hvor
han kunde være sikker paa at blive behandlet med al den Agtelse,
der tilkom ham. Den vankelmodige Montezuma gav efter.
Da han imidlertid skulde bæres gennem Gaderne til det spanske
Hovedkvarter, strømmede de indfødte sammen fra alle Sider.
Sikkert vilde der nu have fundet Uroligheder Sted, hvis Montezuma
ikke personlig havde tiltalt det ophidsede Folk og leende forklaret
dem, at han af fri Vilje ønskede at tilbringe nogle Dage blandt sine
gode Venner Spanierne.
Tilsyneladend var der ingen Forandring indtraadt ved
Overkazikens Flytning til den spanske Lejr. Spanierne behandlede
Montezuma med den største Opmærksomhed. Han var som før omgiven
af sine Hofmænd, og Befolkningen havde aldeles fri Adgang til ham.
Medens dette stod paa, var den astekiske Statholder, der havde
overfaldet Vera Cruz, ankommen til Hovedstaden under streng
Bevogtning. Han overleveredes til den spanske Generalkaptajn for at
lide sin Straf. Cortez gjorde kort Proces og dømte den skyldige til
at brændes levende paa det store Torv foran Paladset.
Medens denne grusomme Ceremoni foregik, lod Cortez
Montezuma lægge i Lænker, thi den dømte Statholder havde væltet al
Skylden over paa sin øverste Krigsherre. Den arme Fyrste var
aldeles sønderknust og gjorde ikke den mindste Modstand. Kun med
største Møje kunde han tilbageholde sine Taarer over den
Forsmædelse, man derved tilføjede ham. Han var omgiven af sine
Tjenere, der, badende i Taarer, laa paa Knæ omkring ham; nogle af
dem slog med Ømhed Armene om hans Fødder, medens andre med
bløde Tøjstykker søgte at mindske Lænkernes smertende Tryk.
Efter at Henrettelsen havde fundet Sted, blev Montezuma befriet
for sine Lænker, og med glad Mine meddelte Cortez ham, at det
nu stod ham frit for at vende tilbage til sit eget Palads.
Retfærdigheden var nu sket Fyldest.
Men denne Tilladelse syntes dog ikke at have været alvorlig
ment. Montezuma vovede heller ikke at benytte sig af dette
Tilbud. Han var nemlig bange for, at han ikke længere skulde kunne
tøjle Hovedstadsbefolkningen, hvis Raseri var bleven vakt ved den
uværdige Behandling, han havde været udsat for, og han frygtede
for, at de, saa snart de havde ham i deres Midte, vilde skride til
Angreb paa de forhadte fremmede. Montezuma foretrak derfor at
blive hos Spanierne, hvad der stemte fortræffeligt med Cortez’ Planer.
Cortez stævnede derpaa alle de astekiske Høvdinge til Møde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
