Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fernando Cortez og Mexikos Erobring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 287
nochtitlan og hele det mexikanske Rige. Hans Anstrengelser lettedes
derved, at Velasquez, i den Tro at Narvaez var ubestridt Herre i
Landet, havde sendt en ny Flaade med Tropper og
Krigsfornødenheder til Vera Cruz. Ved Ankomsten gik Krigerne imidlertid straks
uden Betænkning over til Cortez.
I Midten af December Maaned kunde Cortez ued Glæde mønstre
en ny Hær paa 550 Infanterister, 40 Ryttere og 10 Kanoner. Den
med Spanierne forbundne indianske Hær talte 100,000 Mand.
Cortez’ Plan gik denne Gang ud paa at angribe Tenochtitlan ogsaa fra
Søsiden, og først og fremmest at uskadeliggøre Astekernes
Kanoflaader, der havde gjort ham selv saa stor en Skade, og ved Hjælp
af hvilke Byens Forbindelse med Fastlandet væsentligst opretholdtes.
Med dette for Øje besluttede han at bygge en Flaade, der kunde
beherske Tenochtitlansøerne.
Paa meget kort Tid byggedes der 13 Krigsskibe midt imellem
Tlascalas Bjerge, og de enkelte Dele blev Stykke for Stykke
transporterede af indfødte Dragere til den 20 Leguas derfra liggende Sø,
hvor Delene atter sammenføjedes. Tømmer og Tjære fik man fra
Landets Skove, Taklet, Tovværk og Jern hentedes fra Vera Cruz,
hvor man med klog Forudseenhed havde opbevaret det
værdifuldeste af, hvad der havde hørt til de sænkede Skibe. Efter faa
Maaneders Forløb var den statelige Flaade færdig, og hurtig efter
hinanden fulgte nu glimrende Sejre over Fjendens talrige Baad-Eskadrer,
og snart havde Cortez gjort sig til Herre over Anahuacsøens blaa
Vande. ;
Mexikanerne havde imidlertid ogsaa forberedt sig til Kampen.
Til øverste Krigsherre havde Astekerne udset Montezumas 25-aarige
Brodersøn Guatemontzin. Saavel Dæmningerne som
Fæstningsværkerne var blevne forstærkede, og Hovedstaden var sat i
udmærket Forsvarsstand. Endelig havde man trukket Tropper sammen
fra alle Landets Dele for med al optænkelig Kraft at sætte sig til
Modværge mod de afskyede fremmede.
Allerede den 31. December 1520 indfandt Cortez sig i Tezcuco
ved Indsøens højre Bred. Fra denne By, der var udset til
Hovedkvarter, skulde Operationerne mod Tenochtitlan ledes. Først maatte
dog de omliggende Landstrækninger underkues, og mangt et Slag
maatte leveres, inden Spanierne kunde skride til Angreb paa selve
Tenochtitlan. Omsider kunde den planmæssige Belejring tage sin
Begyndelse.
Der kæmpedes med vekslende Held og bestandig med stort
Mandefald paa begge Sider. Endelig foretog Cortez et voldsomt
Stormangreb. Men dette mislykkedes totalt, og Forbundsfællerne,
der ansaa de hvide Mænds Sag for tabt, begyndte allerede i Stilhed
at trække sig ud af Spillet. De belejrede Astekere hengav sig
derimod til den vildeste Glæde, og i Tenochtitlan fejrede man en flere
Dages Fest, ved hvilken Lejlighed man i Paasyn af de udenfor lej-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
