Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De saakaldte mindre Opdagere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 H. H von SCHWERIN
over Øen. Han havde gjort Begyndelsen med at anlægge” Kolonien
Caparra i en guldrig Egn paa Øens nordlige Side, hvorfra det var
hans Mening lidt efter lidt at udstrække sit Herredømme over hele
Landet. Ponce de Leon, der tog det hele som en almindelig
Forretning, indførte et velorganiseret Udpresningssystem i alle Egne af
Øen. Spanierne havde paalagt de indfødte til bestemte Tider at
erlægge en nærmere fastslaaet Afgift, og Indbyggerne havde ogsaa i
Begyndelsen stiltiende fundet sig i disse Fordringer. Men pludselig
skete der en Forandring.
Burenquenboerne var ingenlunde ukrigerske. Det havde de bedst
vist under deres gentagne Kampe med de caribiske Menneskeædere,
der i de senere Aar jævnlig havde gjort Strandhugst paa deres Ø.
Men de havde paa en eller anden Maade faaet den Idé, at de hvide,
der var komne saa uventet over dem, var overnaturlige udødelige
Væsener — saaledes berettes der i det mindste. Nogle af Øens
mere opvakte Mænd havde imidlertid stukket deres kloge Hoveder
sammen. Det var det sikreste at anstille et Eksperiment, hvis
Udfald praktisk vilde vise, om den almindelige Opfattelse af de hvide
var rigtig eller ikke. Lejligheden var hurtig funden.
En ung Spanier befandt sig paa en Inspektionsrejse i Øens Indre
ledsaget af en Trop Indianere. Man kom til en Flod. Efter Skik
og Brug skulde den hvide Mand transporteres over Vandet ridende
over skrævs paa en af sine indfødte Ledsagere. Da man kom ud
paa det dybeste, lod Indianeren med sin Rytter paa Ryggen sig
forsætlig falde, og med Hjælp af sine tililende Kammerater holdt de
den hvide Mand saa længe under Vandet, at Livet syntes at være
udslukt. Derefter lagde de hans Legeme paa Stranden ventende
paa, at Livet skulde vende tilbage, hvad de endnu ansaa for ret
troligt .
De var ikke fri for at føle sig lidt beklemte over det, de havde
foretaget sig. De sparede derfor ikke paa en fortvivlet Tuden, der
skulde gælde for Undskyldninger til den hvide Mand, der laa paa
Stranden, for den Behandling, de havde givet ham. De var nu
meget kede over, hvad de havde gjort, men de haabede, at han
vilde lade Naade gaa for Ret.
Da imidlertid Ligets Forraadnelse indtraadte, ansaa man dette
for et sikkert Dødstegn — og Fortryllelsen var hævet! De hvide
var almindelige, dødelige Mennesker! Og alle Landets mørkhudede
Sønner rottede sig sammen for at jage de fremmede ud i Havet.
Der anrettedes et formeligt Blodbad paa de over hele Øen spredte
intet ondt anende Spaniere, og vældige Skarer stormede frem mod
deres Hovedstøttepunkt Caparra.
Ponce de Leon tabte ikke Hovedet i denne farlige Situation.
Han sendte Ilbud til S. Domingo om snarlig Hjælp. De 100 Mand,
han alt i alt raadede over, delte han i tre Afdelinger, der skiftevis
gjorde Udfald og tilføjede de belejrende Indianere store Tab.
Ved disse Kampe udmærkede Hunden Berezillo sig i høj Grad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>