Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De saakaldte mindre Opdagere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 H. H. von SCHWERIN
stand, lod sig ikke røre af Bagtalernes Vittigheder, men afsendte
til Kongen af Spanien en detailleret Beretning om den sidste
Opdagelsesrejse og dens Resultater. Umiddelbart derefter begav han
sig til Spanien, hvor den trofaste Mand blev venligt modtagen af
Kongen, der udnævnte ham til Statholder over Spaniens allernyeste
Provins, »Øen Bimini«, saaledes som man endnu i nogen Tid kaldte
det nyopdagede Land, indtil Navnet Florida definitivt blev antaget.
Først i Aaret 1521 kunde Ponce de Leon begynde at forberede sig
til faktisk at tage sit Statholderskab i Besiddelse.
Imidlertid havde andre Ekspeditioner nærmere undersøgt den
mexikanske Bugts nordlige Kyst lige til Florida i Øst. Man havde
derved opdaget Mississippis Munding og (ligesom Columbus i
Spørgsmaalet om Orinoco) draget den Slutning, at saadanne vældige
Vandmasser maatte have sit Udspring i et vidtstrakt Fastland. Ikke
uden Grund begyndte Ponce de Leon at blive bange for, at andre
skulde komme ham i Forkøbet i hans eget Land, Florida.
Han udrustede paa egen Bekostning en Ekspedition, der talte
ikke mindre end 600 Deltagere, og som han, med Anlæggelsen at
en Koloni for Øje, forsynede med alle Hjælpemidler. Saaledes
medtoges mange forskellige Kulturplanter og Frø, ligesom ogsaa Heste,
Hornkvæg, Faar og Svin. Ja, man drev endogsaa Foretagsomheden
saa vidt, at man allerede paa denne første Rejse mente at burde
medføre Præster for Kolonisterne og Munke for Missionen blandt
Indianerne.
Rejsen fra Puerto Rico til Florida var ingenlunde gunstig;
Flaaden udsattes for yderst voldsomme Storme. Efter mange
Besværligheder naaede man dog omsider Rejsens Maal. Men man havde,
som det snart skulde vise sig, gjort Regning uden Vært. Som man
burde have kunnet tænke sig, følte Florida-Indianerne sig alt andet
end tiltalte af de fremmedes Besøg og rettede da ogsaa det ene
Angreb efter det andet paa den Koloni, som Europæerne var i Færd
med at anlægge. Spanierne var i samme Situation som Israeliterne,
da de efter Hjemkomsten fra det babyloniske Fangenskab maatte
genopbygge Jerusalems Tempel med Vaaben i Haand.
Ponce de Leon, der i egen Person ledede Opførelsen af Koloni
sternes Beboelseshuse, overraskedes af et saadant Angreb fra de
indfødtes Side. Han saaredes haardt ved et Pileskud og sattes
derved ude af Stand til vedvarende at forestaa Ledelsen af den ny
Koloni. Da derhos et stort Antal af Nybyggerne angrebes af
Sumpfeber, og mange af dem allerede var bukkede under for Sygdommen,
indsaa Ponce, at Udsigterne for den ny Koloni kun stillede sig lidet
lyse. (Visse Dele udmærker sig nemlig ved vidtstrakte Sumpe, der
gør, at Opholdet paa saadanne Steder er meget farligt for
Europæerne). Han besluttede derfori at trække sig tilbage, og Kursen
sattes først paa Cuba, hvor han kort efter Ankomsten døde af sit
Saar.
Juan Ponce de Leon var en af de kækkeste Krigere, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
