Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Balboa opdager Sydhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 H. H. vox SCHWERIN
dem adskillige Underretninger om de nærliggende Lande, hvilke
Meddelelser i høj Grad bidrog til at forøge hans uudslukkelige
Begærlighed efter Guld. Man fortalte saaledes de fremmede, at der gaves
Høvdinge, der boede i guldglitrende Byer, som prydedes med gyldne
Templer med Afgudsbilleder af massivt Guld.
Da en af de indfødte Kaziker blev Vidne til den Begærlighed,
Spanierne lagde for Dagen i deres Kiv ved Fordelingen af det ædle
Metal, udbrød han: »Hvor kan I kives om saadant Juks. Vil I
have Guld, hvorfor søger I det da ikke i Landet Tumanama, hvor
det vokser? Seks Sole herfra mod Syd bor en Høvding, der ejer
vældige Masser af Guld. Der,« sagde han og pegede i den omtalte
Retning, »skal I finde Havet og Skibe lige saa store som eders
egne og forsynede med Sejl og Ror. De Mecnnesker, der bor der,
er saa rige, at de spiser og drikker af gedigne Guldkar.«“
Dette var den første Antydning, Europæerne fik om Peru.
Beretningen om de store Skibe kunde nok i og for sig give
Spanierne visse Betænkeligheder, men deres Begærlighed efter Guld,
denne den spanske Conquistans (d. v. s. Erobringens) og
Opdagelsers mægtige Drivfjeder, fik fornyet Styrke. Tærningerne var
kastede; Balboa havde fra dette Øjeblik fattet den Beslutning, koste
hvad det vilde, personlig at undersøge det vældige Hav paa den
anden Side Bjerget. Som vi har set, havde allerede Columbus haft
Kundskab om et Hav i Vest, som han med sine forvirrede
geografiske Begreber antog for at være den nuværende bengalske Bugt.
Men Balboa havde fuld Forstaaelse af, at skulde han udføre
denne Plan, maatte han have betydelige Forstærkninger. Hans
Ledsageres Antal var nemlig som en Følge af Sumpfeberen og alle Slags
Savn betænkelig sammensmeltet. Kolonien led desuden Mangel paa
det allernødvendigste, saasom Levnedsmidler og Vaaben. Han sendte
derfor gentagne Gange Skibe dels til Española dels direkte til
Spanien med Anmodning om Bistand i sin Nødstilstand. Omsider fik
han ogsaa Forstærkninger af flere forskellige Slags, bl. a. 150 Mand
Tropper fra Espafiola, hvis Guvernør, Diego Colon, stillede dem
umiddelbart under Balboas Befaling. Endelig kunde der med Alvor
tages fat paa den længe nærede Plan at trænge frem til det andet
Hav.
Den Del af det centralamerikanske Næs, som Balboa nu beredte
sig til at krydse, har en Bredde af kun 12 geografiske Mil fra Hav
til Hav. Og den Vej, som han, maaske ikke helt og holdent ved
en Tilfældighed, valgte, var endnu kortere eller kun 9 Mil, da den
dybe S. Miguelbugt trænger langt ind i Landet. Den mellemliggende
»Cordilleras« eller Bjergkædes Højde er heller ikke videre stor,
og Gennemsnitshøjden af de derigennem førende Passer er omtrent
300 Meter. De Vanskeligheder, man den Gang som nu møder, er af
anden Art. En tæt Urskov bedækker endnu den Dag i Dag fra Hav
til Hav det af en Mængde Vandløb gennemskaarne og af parallele
Bjergkæder opfyldte Pas At trænge igennem den tropisk-yppige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
