- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
316

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Balboa opdager Sydhavet - Erobringen af Peru

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

316 H. H. von SCHWERIN

mener, at Pedrarias i sin 16aarige Embedstid i Indien havde ladet
ikke mindre end 2,000,000 (1) Indianere ombringe.

Nybygden Santa Maria, der var anlagt i en meget
sundhedsfarlig Egn, blev faa Aar efter forladt og erstattedes af Puerto Belo,
som ved en Vej tværs over Tangen forenedes med det 1519
grundede Panama ved det store Ocean. Denne Bys første Plads var dog
saa ilde valgt, at 40,000 Mennesker siges at være døde i de første
28 Aar. Darien-Spanierne udstrakte i Aaret 1522 deres
Undersøgelser og Erobringer af det mellemamerikanske Næs til Egnen
omkring Nicaraguasøen, hvor de mødtes med deres fra den anden
Side, fra Mexiko, kommende Landsmænd. Ffter blodige Strigheder
mellem Evropæerne indbyrdes omorganiseredes omsider det spanske
Herredømme i den ny Verden paa en nogenlunde tilfredsstillende
Maade.

EROBRINGEN AF PERU.

Efter Balboas Død forløb hele 7 Aar, inden Spanierne ret for
Alvor satte sig for at erobre det sydlige Guldland. Som vi har set,
havde Cortez i Mellemtiden foretaget Mexikos storartede Erobring.
Men til Spaniernes Undskyldning kan man maaske anføre, at deres
Opmærksomhed havde været rettet paa et andet Sted, nemlig den
østasiatiske Verden paa den anden Side af Jorden, hvor det vigtige
Retsspørgsmaal om Molukkerne havde været Genstand for de
ivrigste Underhandlinger og den hidsigste Meningsudveksel mellem
Spanien og Portugal.

Allerede i Aaret 1515 var Spanierne ved en Rekognoscering af
S. Miguelsbugtens sydlige Kyst stødt sammen med en krigersk
Indianerhøvding, der tilføjede dem alvorlige Tab. Det blev snart
almindeligt blandt Panamatangens europæiske Kolonister at betegne
de mod Syd ved det store Ocean liggende Lande som »Birús Land«.
Heraf dannedes Navnet Perú, som Fællesnavn for hele det store,
guldrige Landomraade, som man havde hørt laa her.

Aar 1524 tog Sagerne en hel anden Vending, da det i
Opdagelsernes Historie saa opsigtsvækkende »Tremandsforbund« dannedes,
idet Francesco Pizarro, Diego Almagro og Hernando de
Luque enedes om paa egen Haand at erobre det omtalte Guldland
Perú. Et i Sandhed ejendommeligt, om ikke særlig glimrende,
Forbund mellem to typiske Eventyrere og en formuende Præstemand.

Francesco Pizarro, uægte Søn af en spansk Officer og en
Kvinde fra de laveste Samfundsklasser, fødtes (ligesom Cortez) i
Provinsen Estremadura i Halvfjerdserne i det femtende Aarhundrede.
Det er blevet fortalt, at Barnet, som af Moderen var blevet hen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free