Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erobringen af Peru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 H. H. von SCHWERIN
var underskrevet den 26. Juli 1529. Pizarro udnævntes for
Livstid med Titel af Adelantado til Guvernør, Generalkaptajn, Statholder
og Overdommer i det ny Land. Endvidere indeholdt
Overenskomsten, at Almagro fik Posten som Befalingsmand i Tumbez, og de
Luque anerkendtes som Biskop sammesteds med den særlige
Opgave at være de indfødtes »Protektor«, d. v. s. Beskytter. Ruiz fik
Titel af »Storpilot over Sydhavet«.
Paa sin Side forpligtede Pizarro sig til inden 6 Maanceder at
hverve og udruste 250 Mand for Ekspeditionens Regning. Den
spanske Regering deltog kun for en ringe Del i Omkostningerne.
De nysudnævnte høje Embedsmænds Lønninger skulde udredes af
Ny Castiliens kommende Indtægter.
Omendskønt den spanske Regering for at lokke til Udvandring
tilsikrede Emigranterne store Skattelettelser foruden den klingende
Titel Caballeros de la Espada dorada, d. v. s. Kavalerer af det gyldne
Sværd, for alle dem der vilde gøre Krigstjeneste under Pizarro,
faldt det dog denne meget vanskeligt at skaffe det nødvendige
Mandskab til Veje. Han havde sikkert heller ikke faaet Udrustningen i
Stand, om ikke Cortez, gavmild som altid, var traadt hjælpende til.
Tilsidst lykkedes det da ogsaa Pizarro at skrabe det nødvendige
sammen, og i Januar Maaned 1530 kunde han afsejle fra San
Lucar de Barrumeda. Hans Afrejse lignede dog nærmest en
hemmelig Flugt; saa mange smaalige Forhindringer rejstes der i sidste
Øjeblik. Pizarro tog sine tre Brødre Fernando, Gonzalo og
Juan med til den ny Verden.
Rejsen gik heldig, men Mødet med Almagro var ikke præget af
den venligste Stemning. Denne mente at være tilsidesat af Pizarro,
der selv havde taget alle Fordelene. Pizarro lovede dog at udvirke
et Statholderskab ogsaa for Almagro. I den betydelige Rangforskel
mellem de to Mænd laa Spiren og Ophavet til de Stridigheder, som
senere udbrød mellem dem, og som skulde have saa tragiske Følger.
Med stort Besvær anskaffedes i Panama 3 Skibe, og i Slutningen
af Januar Maaned 1531 kunde Pizarro, der nu raadede over 183
Mand med 27 Heste forlade denne By paa Vej mod Syd. Almagro
blev tilbage i den Hensigt senere at kunne sende nødvendige
Forstærkninger. Vejret var ugunstigt, og Ekspeditionen landsattes
derfor ved S. Mateobugten (nuværende Anconbugten). Plyndrende drog
Spanierne langsmed Kysten. En Del af Byttet sendtes straks til
Panama. Over alt flygtede de indfødte ved de fremmedes Ankomst.
Paa denne Maade var man naaet frem til Guayaquilbugten; men
da Regntiden forestod, besluttede Pizarro at sætte sig fast paa den
umiddelbart ved Kysten liggende frugtbare og tæt befolkede Ø Puna.
Det var hans Hensigt her at vente yderligerel Hjælpesendinger fra
Almagro. Mod Forventning blev Besøget paa denne Ø langt fra
behageligt. Man kom nemlig snart i blodig Kamp med Øbocrne, der
til en Begyndelse var optraadt meget venskabeligt. Endelig ankom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
