Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erobringen af Peru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 I. H. vox SCHWERIN
Som ejendommselig for den peruanske Bygningsmaade kan nævnes
Mangelen paa næsten al Vægskulptur samt Vinduernes og
Døraabningernes Trapezform. Ved Siden af Bygningerne i Tihuanacu og
Soltemplet i Cuzco kan det s. k. Citadel paa det Cuzco
beherskende Bjerg Sacsahuaman og den ligeledes i Nærheden af denne By
liggende Spærrefæstning Tampu regnes til Peruanernes mest
fremragende arkitektoniske Mesterværker. Hvorlangt tilbage i Tiden
man skal lægge denne halvciviliserede Bygningskunst, er det, med
de Dokumenter der staar til vor Raadighed, umuligt at sige. Man
har imidlertid været tilbøjelig til at tilskrive disse Fortidslevninger
en langt højere Alder, end de bevislig kan gøre Regning paa.
Og endelig her en kort Fremstilling af de sociale Forhold, som
raadede i »Incariget« ved Pizarros Ankomst. Ved Grundlæggelsen
af sit Herredoumme havde Incastammen begyndt med at afskaffe
Kannibalismen. Ved de officielle Gudstjenester anvendtes yderst
sjælden, om nogensinde, Menneskeofre. Landet var inddelt i
Provinser med en yderst indviklet og en talrig Skare af over- og
underordnede Embeds- og Bestillingsmænd. I Modsætning til Astekerne
havde de lagt en stor Mængde mandstærke Militærkolonier over
hele Riget for at kunde holde selv de mest afsidesliggende Landsdele
i Lydighed og befordre Sammensmeltningen mellem det store Riges
uensartede Folkeelementer.
Talrige Militærveje, der indbyrdes forbandt disse Stationer,
udstraalede i alle Retninger med Hovedstaden Cuzco som Midtpunkt.
Samfærdselsmidlerne udgjorde en meget vigtig Afdeling i
Incarigets Administration. Den længste af disse Veje var den, der førte
fra denne By mod Nord til Quito, en Afstand, der svarer til
Distancen mellem Sevilla og Rom. Disse af vældige Stenblokke
opførte Chausseer, mod hvilke f. Eks. de romerske Veje i Spanien
paa ingen Maade kunde maale sig, gav et storartet Eksempel paa
den højt udviklede peruanske Bygningskunst. De førte over Bjerge
og gennem Dale og var belagte med store glatte Stenfliser. I
bestemt Afstand fra hinanden havde man langs Vejene anlagt
Soldaterkaserner og Soltempler, Herberger for Rejsende og Poststationer.
Mellem Poststationerne befordrede Hurtigløbere mundtlige Ordrer
eller Quipusmeddelelser med en virkelig forbavsende Hurtighed.
Saaledes befordredes en Depeche fra Lima til Cuzco, d. v. s. en
Afstand af omtrent 400 engelske Mil paa 3 Dage. Og Incaen i sin
højt oppe i Landet liggende Hovedstad kunde til sine Maaltider spise
Fisk, der den foregaaende Dag var fanget i Havet.
Den højeste Magt i Riget var i Incastammens eller Kastens
Besiddelse. Den højstbefalende kaldtes i Almindelighed kun »Incaen«.
Regenten havde ganske vist et aristokratisk Raad ved sin Side,
men han besad personlig en højst betydelig Magt, langt større end
den, der f. Eks. tilkom Astekernes fornemste Mand. De sidste
Incaregenter indtog endogsaa over den store Folkemasse en Stilling,
der nærmest svarer til Halvgudernes. I Overensstemmelse med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
