Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erobringen af Peru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 333
eneste Spanier være falden, og kun én eneste skal være bleven
saaret, nemlig Pizarro selv, da han med sin Arm afværgede et Hug,
som en af hans egne Landsmænd, trods Forbudet, rettede mod
Atahualpa.
Det dristige Kup, som kronedes med fuldstændigt Held, fik
aldeles uhørte Følger. Som vi havde set, var Atahualpa langtfra
anerkendt som Hersker af hele Folket.
Mange betragtede det knusende Nederlag, han havde lidt, som
en Straf for hans retsstridige Krav paa Tronen. Atahualpa
behandledes med den største Hensynsfuldhed af Spanierne. Hans Hustruer
og Hofstat fik uhindret Adgang til ham. Kun holdt man ham under
den strengeste Bevogtning i Caxamarca, i hvis solideste Bygning man
indrømmede ham Bolig.
Da Atahualpa var kommen under Vejr med Spaniernes
grænseløse Begærlighed efter Guld og Sølv, som Peruanerne udelukkende
anvendte som Smykker, men ikke som Værdimaaler, indledede han
Underhandlinger med sine Fangevogtere. Han beboede personligt
et Gemak, 22 Fod i Længden og 17 Fod bredt. Paa Væggen havde
han anbragt et Mærke saa højt oppe, som han selv kunde naa med
sin udstrakte Haand. Han tilbød derefter Spanierne, som
Løsepenge for sin Frigivelse, saa meget Guld, som der kunde rummes i
dette Værelse til Mærket paa Væggen.
Pizarro gik med Glæde ind paa dette glimrende Forslag, og snart
begyndte Guldet, hovedsagelig i Form af Kar og andre
Tempelprydelser, at strømme ind fra Landets forskellige Provinser. I Juli
Maaned var den umaadelige Guldtribut samlet. Skatten, der
vurderedes til 5 Mill. Dukater foruden store Masser Sølv, skulde fordeles
mellem Pizarros Mænd.
Almagro, der imedens dette stod paa, var ankommen til
Caxamarca med en Hjælpetrop paa 150 Infanterister og 84 Ryttere,
forlangte nu, at han og hans Soldater skulde have en ligesaa stor
Andel af Byttet som Pizarro og hans Folk, hvad der imidlertid blev
dem nægtet. Vel fik de sidst ankomne deres Andel, men dog
betydelig mindre end de andre, en Omstændighed, der yderligere
forøgede den Misstemning, der herskede mellem de to Interessenter
Pizarro og Almagro.
Saasnart Fordelingen var foregaaet, sendtes Fernando Pizarro
til Spanien for at overbringe Kongens Andel, d. v. s. 2/10, af Byttet,
hvilket ikke androg mindre end 1 Mill. Dukater, foruden en stor
Mængde uvurderlige Smaragder og andre Ædelstene.
Den politiske Situation i Peru begyndte ved denne Tid at blive
mere og mere indviklet. Den i Cuzco indespærrede Huascar
meddelte Spanierne, at han var villig til at betale tre Gange saa stor
Løsesum, som den Broderen havde givet, imod at han blev frigiven,
og at de fremmede vilde love ham at hjælpe ham mod
Tronusurpatoren Atahualpa.
Spanierne syntes at have følt sig meget tiltalte af dette Forslag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>