- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
336

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erobringen af Peru

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

336 H. H. voxn SCHWERIN

Broder Fernando tilbage fra Spanien, hvor han og hans rige
Guldsending havde vakt en uhyre Opsigt. Han medførte mange Nyheder.
Selv var han bleven udnævnt til »Ridder af S. Jago« og
Admiral, medens han Broder Francesco, Lederen af det hele, havde faaet
Titel, Hæder og Værdighed som »Markis«, noget som i høj Grad
smigrede den tidligere Svinehyrde. Ogsaa hans Statholderskab Ny
Castilien havde faaet en yderligere territoriel Udvidelse. Almagro
havde nu ligeledes faaet et Statholderskab Ny Toledo, der skulde
omfatte det Syd for Pizarros Omraade liggende endnu ikke erobrede
Land, det nuværende Chile. Endelig var Munken Valverde, som
Belønning for udvist Nidkærhed, udnævnt til »Biskop af Cuzco«.

Almagro havde god Grund til at føle sig misfornøjet med hvad
der tilfaldt ham. Det kunde med Rette kaldes »forgyldt Elendighed «
at udnævnes til Statholder over endnu ikke undersøgte
Landstrækninger, medens Besiddelsen af de allerede erobrede Lande tilkendtes
Pizarro og hans Brødre.

Han skjulte imidlertid sin Forbitrelse og tiltraadte i Høsten 1535
med 200 Mand Marchen mod Syd for at erobre det Land, der var
tilkendt ham. Under utrolige Strabadser, gennem brændende hede
Ørkener og tilsneede Bjergpasser og under stadige Kampe med de
yderst krigerske indfødte, brød den tapre Almagro sig Vej helt ned
til 35 0 s. Br., da han besluttede at tiltræde Hjemrejsen.

Svegen i sine Forhaabninger, thi intet Steds havde han faaet
Øje paa de drømte Skatte, der skulde findes her, drog han tilbage
langs Kysten igennem Ørkenen Atacama til Cuzco, som han naaede
i Foraaret 1537. Almagres ligesaa dristige som resultatløse Tog er
imidlertid et af de mest glimrende Eksempler paa den mageløse
Ihærdighed, som Spanierne saa ofte lagde for Dagen i Erobringens
Tid.

Der var imidlertid gaaet vigtige Ting for sig i Incariget.
Indbyggerne, der ved den daglige Omgang med de hvide, var komne
under Vejr med, at de ikke var saa frygtelige, som de til en
Begyndelse havde troet, begyndte at fatte Mod og haabede paa en
Forandring til det bedre. Inca Manco, som mente, at Lejligheden til
en Rejsning paa Grund af Almagros Fraværelse vilde være gunstig,
lykkedes det at rømme fra Cuzco til de nordligere Bjerge, og paa
givet Tegn udbrød det længe forberedte Oprør samtidig i flere
Provinser. Forbindelsen mellem Spanierne i Cuzco og Lima blev helt
og holdent afbrudt, saaledes at man i den ene By ikke havde den
fjerneste Anelse om, hvorvidt Landsmændene i den anden endnu
var i Live eller ej.

Den urolige Pizarro sendte fra Lima Bud til Panama og Mexiko
med indtrængende Anmodning om snarlig Hjælp. Fernando og hans
Brødre Gonzalo og Juan, der holdtes indespærrede i Cuzco af
Fjendens overlegne Skarer under selve Mancos Ledelse, forsvarede Byen
i seks Maaneder mod den vældige Overmagt.

De Prøver paa næsten overnaturlig Udholdenhed og Tapperhed,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free